Udestue / tilbygning der bygges foråret 2007 (fra tanke til virkelighed)

Se hvad der skete tidligere ved at klikke her 1  2  3  4  5  6  7  8  9

 
     
Dag 4 - mandag 29. januar
startede murerne (3 personer) allerede kl. 7 30. Og vi skal godt nok sige, at de knoklede hele dagen. En hentede sten mens 2 murede stenene op. Man kan tydelig se, at det ikke er første gang, at de arbejder sammen.

Her er et par billeder fra dagen efterhånden som den skred frem. Og murerne var så heldige, at det var et skønne solskinsvejr og ingen blæst.

 
     
     
De kommer igen i morgen og sætter de sidste sten og så bliver der klar til tømreren
     

Dag 5 - tirsdag 30. januar
fortsatte murerne, men i dag er der kun 2. De tror ikke at de kan nå at blive færdige i dag, da stenene på rulleskifterne giver problemer fordi vi har valgt hårdtbrændte sten, som ikke suger så nemt som de blødstrøgne sten.

På et tidspunkt ringede Villy Poulsen fra vj-b for at fortælle, at de påregner montering (dvs. tømreren kommer) mandag i uge 7 (12/2). Samme dag kommer elementerne så på en stor lastvogn. Godt - jeg kan se at jeg har fri i den uge - for så bliver der noget at se på. 

Murerne blev altså heller ikke færdige i dag. Men de fik da lavet rulleskifte udvendigt, men mangler det indvendige samt ikke mindst ca. 30 sten for at gøre det færdigt. De fik også afsyret den kalkhinde, der er på stenene (murer Jan siger 1 dl. saltsyre og 20 dele vand), så det giver et mere færdigt udseende. Her er et par billeder af dagens arbejde

     
 
 
Dag 6 - onsdag 31. januar
mødte en murer - nemlig Jan. Og han havde været en lang køretur fra Kibæk til Hammershøj Teglværk i Tjele og så hertil Tilst. En køretur på 2½ time for at afhente de manglende 30 sten.

Nu er Jan taget hjem igen og der kommer ikke murer før i uge 9 igen. Så nu vil det komme til at se således ud lidt endnu.

   
Jan foreslog, at vi skal kontakte Stark i Skejby for at få reserveret de klinker, der skal bruges mandag den 26/2 og afhentes af murer. Klinkerne hedder Korzilius montmatre naturbeige 24x24 og har varenr. 6800 952 8749. Der skal bestilles 26 m2 siger Jan svarende til udestuens ydre mål.
 
Fredag den 2. februar
har jeg talt med murermester Søren Thim for at få ham til at reservere klinker hos Stark, da han jo alligevel har det med i hans entreprise med vj-b. Har ligeledes snakket åbninger til dør og vindue. Der skal være 25 cm fra åbning til loft og at han medbringer forslag, når de kommer igen.
Lige nu har vi en foreløbig tidsplan, der ser således :
  • Uge 5 - elektriker Martin laver stikdåser m.m.
  • Uge 6 - forventes leveret de brædder, der skal bruges til endegavle m.m. og vi skal have bestilt maling
  • Uge 7 - mandag den 12/2: Vj-b tømrer + elementer kommer og bliver monteret i denne og sikkert også næste uge
  • Uge 8 - vi skal have rømmet stue, malet brædder til tømrer Thomas
  • Uge 9 -  mandag den 26/2 murer laver gennemføring til stue samt gulv og vores vvs mand nedtager radiator i stue m.m.
  • Uge 10 -mandag den 5/3 tømrer Thomas udskrifter eksisterende eternit tag på hele vort hus samt laver Decra tag på udestue + vort eget hus
Tirsdag den 6. februar
ankom de brædder, som vi skal male og vi fik straks bestilt grunder hos vor maler, så vi kan komme i gang med malingen. Som det fremgår af billederne så maler er Willy allerede i gang med at grunde de første brædder, mens jeg var på arbejde
   
 

Se fortsættelse ved at klikke her 1  2  3  4  5  6  7  8  9

Home