Sommerfugle og andre
insekter i haven på
Strynøvænget i Tilst |
|
|
Vi har i haven nogle planter som insekterne godt kan lide. Her skal især
nævnes sommerfuglebusk, men også planter som vore santorini blomster,
lampepudser m.m.. Der sværmer konstant mange insekter omkring i haven som alle
fuglene selvfølgelig er meget interesseret i. Men der skal jo også mange
larver og insekter til når alene en musvitfamilies børneværelse løber op i 8
- 10.000.
|
|
Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje er en af de mest
karakteristiske og velkendte dagsommerfugle som vi ser omkring i haven. De
overvintrer i voksen tilstand og man kan træffe dem på vores loft eller
i garagen, hvor der køligt om vinteren. Men vi har da også både bier og
brumbasser.
Dagpåfugleøjen hedder dagpåfugleøje fordi den
har pletter der ligner øjne, på vingerne. Sommerfuglens farver minder om
påfuglehannens, når han slår halen ud. Sommerfuglen kan ikke forveksles
med nogen sommerfuglearter i hele verden. Dagpåfugleøjens
vingeundersider er knapt så spraglede. Her er den dominerende farve
mørkt gråbrun, uden de store pletter eller prikker, farven minder lidt
om meget mørk bark. Vingefanget er meget variabelt, det ligger mellem
40-60 mm. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tidselsommerfugl
Tidselsommerfuglen er den mest udbredte dagsommerfugl i verden. Kun på
Antarktis og i Sydamerika mangler den. Sommerfuglen overvintrer ikke i
Danmark, men kommer hertil i forsommeren fra Nordafrika og Mellemøsten.
Antallet af tidselsommerfugle i Danmark varierer meget fra år til år.
Det ser ud til, at hvert tiende år er specielt tidselsommerfugl-år.
Tidselsommerfuglen er temmelig stor
med et vingefang mellem 50-60 mm. Den ses tit på sommerfuglebuske, hvor
man kan nyde dens klare orange farver og sorte og hvide pletter.
Tidselsommerfuglens underside er mindst lige så spraglet som oversiden.
Der er ikke den store forskel på kønnene, og variationen er i det hele
taget lille. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nældens takvinge
Nældens takvinge er en almindelig
sommerfugl i Danmark og er udnævnt til at være nationalsommerfugl i
Danmark. Hannen er meget territorial i foråret, hvis en fredsforstyrrer,
en anden sommerfugl eller et andet insekt formaster sig til at bevæge
sig inden for yngleterritoriet bliver den straks jaget væk igen.
Nældens takvinge er ikke så stor,
men dens farver er meget smukke. På forkanten af forvingen veksler
pletter i sort og hvid-gult. Bundfarven på vingerne er en meget kraftig
orange, og på kanten af vingerne findes et bånd af små lyseblå pletter.
Nældens takvinge har et vingefang på 40-52 mm. Umiddelbart ligner
nældens takvinge lidt en kirsebærtakvinge, men kirsebærtakvingen er
noget større, har fire sorte pletter på forvingerne og mangler de
tydelige blå pletter på kanten af forvingerne. |
|
|
|
|
|
|
|
Admiralen
Admiralen er nok den
flotteste sommerfugl i haven. Den er en kraftig flyver og kan ikke
overvintre i Danmark, men kommer hvert år flyvende til som en anden
trækfugl fra Afrika. Først på sommeren har den tilbagelagt de
tusinder af kilometer og beriger gavmildt blomsterne med dens larver,
som i august er blevet til nye voksne flotte sommerfugle. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bier og humlebier og
mariehøns |
|
|
Bi og humlebi i lampepudser |
Humlebi i lampepudser |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Mariehøns på jagt
efter lus |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|