Slægtsforskning

 

Jeg er gået på efterløn og har derfor nu mulighed for at søge i kirkebøger m.m. efter mine og min mands aner.

Willy er 7. generation af kartoffeltyskere, så er er jo en spændende verden at komme ind i. Da jeg er gift med Willy, kan jeg ikke blive en kartoffeltysker, før jeg har fundet ud af om mine aner også kommer derfra. Så jeg er en "pommes frites", hvilket er den betegnelse man giver indgiftede kartoffeltyskeres mænd og koner.

Kartoffeltyskerstenen på Frederiks kirkegård

 

2 stolte grandfætre fra Winkler slægten foran Kartoffeltyskerstenen på Frederiks kirkegård 28/4-2012

 

Og slægten er også repræsenteret i Kongenshus Mindepark

 

Vi er selvfølgelig medlem af foreningen Kartoffeltyskerne på Alheden, og deltog i 2013 i en fin udflugt til Bensheim i syd Tyskland. Vi håber også at kunne komme med på udflugten i 2014.

 

 

Nedenfor vil jeg give et par tips til sider m.m., som jeg bruger i mit søgning efter vore forfædre.

Introduktion af barselkvinde

(Fra Wikipedia, den frie encyklopædi)

Introduktion af barselkvinde i kirken efter overstået fødsel var indtil 1754 en tvungen ceremoni i Danmark. Før reformationen i 1536 var kvinden blevet betragtet som uren efter fødslen og skulle af samme årsag holde sig hjemme de første fem til seks uger. I denne periode, hvor kvinden "lå uden kirken", var hun et nemt offer for djævelen. På dagen, hvor hun skulle introduceres, drog hun til kirke med sit æresfølge af kvinder, der beskyttede hende på vejen. Uden for kirken blev hun mødt af præsten, der stænkede hende med vievand og rakte hende et tændt vokslys (slukket, hvis barnet var dødt), afsagde nogle bønner og ledte hende herefter ind i kirken, hvor barselkvinden og hendes følge "ofrede". Offeret var en betaling til hhv. præst og degn.

Efter reformationen var der megen polemik omkring ceremonien, som nogle ønskede afskaffet, da den jo havde sit udgangspunkt i Det Gamle Testamente, Tredje Mosebog (12. kap. "Om barselkvinders urenhed"). Man enedes dog om at beholde ritualet i stærkt revideret form og med klar afstandstagen fra opfattelsen af kvinden som uren efter fødsel - skønt denne opfattelse holdt sig mange steder i befolkningen.

I kirkebøger kan i stedet for introduktion stå, at hun indledes eller at hun introduceres. Efter 1754 forekommer endvidere udtrykket "indlyst".

I Christian 5's Danske Lov (2-8-9) anføres "Præsterne skulle formane Barselqvinderne til Bøn og Paakaldelse for deris Foster, saa og at de sig indeholde i fem, eller sex, Uger efter deris Barnefødsel, efter hvilken Tid de skulle holde deris Kirkegang, dog Egteqvinder alleene ledis i Kirken af Præsten, hvor det hidindtil haver været brugeligt". I følge Kirkeritualet af 1685 skulle kvinden møde i våbenhuset og vente her, mens gudtjenesten gik i gang, indtil præsten kom ned til våbenhuset, og, stående lige inden for kirkedøren overfor kvinden, holdt en kort tale til hende, bad en bøn, hvorefter hun blev ledt ind i kirken - heraf ordet "indlede" - til hendes vante plads i menigheden.

Kgl. reskript af 8. nov. 1748 fritog kvinder "af caracteer", dvs. hustruer af personer af rang, for introduktion, og endnu et Kgl. reskript af 22. nov. 1754 fritog nu alle kvinder. Dog så kirken helst, at introduktion bibeholdtes de steder, ritualet stadig var almindelig skik og brug. Derfor bringer 1754-reskriptet tillige en anvisning på et forenklet ritual, hvorved kvinden kunne vælge blot at blive indlyst fra prædikestolen, efter endt prædiken.

Introduktion blev mere og mere sjældent i løbet af 1800-tallet, men enkelte introduktioner har fundet sted helt ind i 1900-tallet.

Et indtryk af skikken kan man få ved at betragte Christen Dalsgaards maleri fra 1860, "En Kones højtidelige Kirkegang efter barselsfærd".

Kvinden introduceres her efter det gamle 1685-ritual, hvor en præst står i døren og tager imod barselkvinden, der venter i våbenhuset omgivet af ledsagende kvinder.

 

Dette kaldes blodlinien

Her kan du aflæse hvad de enkelte personer hedder i familien. Det kan ofte være svært at holde styr på

 

Her er forskellig gode links hvis du gerne til se mere om dine aner på Internettet

Arkivalieronline = kirkebøger, folketællinger m.m.

Start Google è skriv arkivalieronline i søgefeltet. Vil du have hjælp så klik i venstre side under ”Kom godt i gang”

 

Du kan nu vælge mellem disse forskellige muligheder

 

 

   

   

 

Har du brug for hjælp til kirkebøgerne, kan du måske have glæde af disse læsetips fra Statens Arkiver

 

 

 

www.ddd.dda.dk

Her i Dansk Demografisk Database kan man søge efter oplysninger i forskellige kilder. Man kan søge efter enkeltpersoner, når man har lidt information i forvejen. Desuden skal de personer, man leder efter, findes i databaserne. Der arbejdes hele tiden på at tilføje flere data til databaserne af både frivillige og professionelle.

 

 

 

www.dk-gravsten.dk

En side med fotograferede gravsten fra det meste af hele landet. Indeholder et Danmarkskort med alle sogne samt kort over de enkelte amter. Vældig god side.

Den 25/1-2014 var der 1684 fotograferede kirkegårde af 2292. Flot, da alt foregår på frivillig basis.

 

www.findengrav.dk

Velkommen til Find en grav - - et gratis online opslagsværk for genealogi interesserede. Her kan du søge efter dine aners gravsteder og se billeder af deres gravsten.

 

 

www.familysearch.org

Engelsk side med rigtig mange muligheder i hele verden

 

 

www.kirkebog.dk

Dette website indeholder et register over kirkebogsoptegnelser for de bornholmske sogne i perioden før 1814. Baggrunden for websitet er, at undertegnede over en årrække har arbejdet med at læse micro-kort af de oprindelige håndskrevne kirkebøger, og løbende indtastet en del af oplysningerne herfra i en database. Sognevise udskrifter fra databasen har hidtil fungeret som et hjælpemiddel indenfor slægtsforskning på Bornholms Lokalhistoriske Arkiv, idet sådanne udskrifter er langt mere overskuelige og nemmere at gå til end den gotiske håndskrift i de originale kirkebøger.

 

www.ssf.dk

Her er links til alle mulige foreninger og sider med forskelligt materiale om slægtsforskning i ind og udland

  

www.gravsted.dk

Her er det muligt at se 2500 kendte personligheders gravsted - primært Danske

 

 

 

Aarhus Stadsarkiv er en guldgrube med muligheder for at læse og kigge i bl.a.

  • Aarhus Stiftstidendes billedarkiv. Aarhus Stadsarkiv er i samarbejde med arkivets mange frivillige gået i gang med at registrere og digitalisere godt 80 års billeder fra Århus Stiftstidendes arkiv.

  • Sejrs Sedler er et vældigt kartotek på over 120.000 sedler og indeholder overvejende udtræk af artikler taget fra Århus Stiftstidende dækkende perioden fra ca. 1794, hvor avisen blev grundlagt, til ca. 1950

  • AarhusWiki er et brugerdrevet digitalt opslagsværk, der administreres af Aarhus Stadsarkiv. AarhusWiki indeholder artikler og oplysninger om Aarhus og omegn før og nu. Vægten ligger på de historiske beskrivelser eller på historiske vinkler på nutidige og aktuelle emner.

 

www.afdøde.dk

Leveres i et samarbejde mellem bedemændene, der laver annoncerne. Her kan De se nye dødsannoncer og søge i tidligere offentliggjorte annoncer

 

 

www.politietsregisterblade.dk

Dette website indeholder en digital version af Københavns politis registerblade, som blev ført fra 1890-1923. Registerbladene er den første centrale personregistrering af hele befolkningen i København, og er en forløber for Folkeregistret. Der findes i alt omkring 1,4 millioner registerblade.

Her skal du vælge søg i værktøjslinjen ovenover og derefter udfylde søgefelterne med så mange oplysninger, som du kan kender. Når du har udfyldt felterne, så vælges Søg nederst og der vises fundne personer

 

 

www.navne.dk

Ejet af Berlingske Media. Her bringes personlige meddelelser kategoriseret efter anledning

 

 

www.sogn.dk

Oplysninger om alle sogne i folkekirken, hvor det er muligt at finde de enkelte kirker m.m. Siden kan være en stor hjælp, hvis man ikke lige kender kirkerne.

 

Erhvervsdrivende, deres ansatte og andre personligheder
 

Nuværende Kilder:
1: DANMARKS ÆLDSTE FORRETNINGER (1910)
2: DANMARKS ÆLDSTE FORRETNINGER (1950)
 

 

 

DDSS - Demografisk Databas Södre Sverige

 

 

 

Riksarkivet og Statsarkiverne i Norge

svarer til arkivalieronline i Danmark

 

 

 

DigDag.dk kan hjælpe dig med at finde steder og se billeder af det

 

 

Historiske kort på nettet fra Miljøministeriet

kan hjælpe dig med at finde steder og se billeder af det

 

 

Forbrydersker og offentlige fruentimmere 1863 - 1919

Denne efterspurgte titel i serien Fogtdals historiske billeder foreligger nu i et nyt oplag. Bogen beskriver en barsk tid, hvor forbrydersker var jaget vildt. Mere end 400 kvindeskæbner er i "Forbrydersker og offentlige fruentimmere 1863-1919" hentet ud fra politiets gamle forbryderalbum. Med portrætter, synderegister og rettens dom. Der er kvindelige tyve, bedragersker og barnemordere. Det største kapitel er om københavnske prostituerede.

Der findes i udvalget både kvindelige tyve, bedragersker og barnemordere, men også et stort kapitel med københavnske prostituerede, der blev tvangsregistreret hos politiet med foto.

Udgivelsesår - 2008

Forlag - Palle Fogtdal

ISBN/EAN - 9788772487038 / 9788772487038

Jeg har skrevet en navneliste (link til pdf.fil) på alle omtalte personer i bogen. Men har du lyst til at se billeder af personerne og læse, hvad de er blevet dømt for, så kan du købe bogen eller måske låne den på biblioteket.

Du kan søge på de enkelte navne, ved at bruge søgefeltet i dit program, når du åbner filen.

 

 
Danish Family Search - Stedet hvor man finder sine danske aner.

Siden findes i en dansk og engelsk version - vælg selv hvilken øverst på siden.

 

 

Foreløbig er oplysningerne fra Skattelister med oplysning om Formue- og lejlighedsskatter fra årene 1900 til 1919/20 indtastet. I alt godt 17.700 personer.

Databasen indeholder oplysninger om skattepligtige personer, som er døde eller fraflyttet Esbjerg. Oplysningerne stammer fra lister over Formue- og lejlighedsskatter, som indeholder oplysninger over pålignet skat til betaling over 12 måneder fra 1. april til 31. marts. I disse lister er der gjort bemærkninger om fraflytninger og dødsfald indenfor et betalingsår.

 
 
 
 

Post & Tele Museums samlinger og biblioteket rummer en række materialer, der kan være nyttige i forbindelse med slægtsforskning, både for dem, der søger personer som har været ansat i posten og ved de regionale telefonselskaber

 
 

WikiTree er et samarbejdsprojekt af online stamtræer, der er vokset siden 2008, hvilket skaber et enkelt verdensomspændende stamtræ med slægtshistorie

 
 
 
Uægte børn versus ægte børn

Fandt dette spændende dokument om uægte børn på Leif Christensen hjemmeside fra 2011, som bestemt er et studie værd

 
 
 
 
 

2 kartoffeltyskere drøfter aner til slægtstræf på Aarhus Hovedbibliotek

Sådan ser Erhvervsarkivet ud i Århus

 

Og ellers er det en god ide at skrive slægtsforskning i søgefeltet på en søgemaskine f.eks. Google. Så findes der en lang række lokalhistoriske arkiver over hele landet, som du evt. kan søge hjælp hos.

Det vil også være en god ide at melde sig ind i en Facebook gruppe. Der findes flere - skriv slægtsforskning i søgefeltet, og du finder sikkert mange.

Rigtig god fornøjelse med siden. Og har du forslag til tilføjelser, så hører jeg gerne fra dig.

Home