Kan man inddrage case-metoden i pc-kørekort og pc-brugeruddannelsen?
Indholdsfortegnelse:
Forord
Skal det være case-metoden, gruppe- eller projektarbejde?
Konklusion på baggrund af undervisning efter case-metoden en gang
Visioner for case-metoden i min undervisning fremover
Bilag 1 - Pc-kørekort
modulerne fra Dansk Dataforening
Bilag 2
- Forslag til moduliserede forløb på pc-brugeruddannelsen
fra UVM
Bilag 3 -
Målbeskrivelse for Grundlæggende Informationsteknologi (IT)
Bilag 4 - Eksempel på
seriecase brugt på kursus den 31.7. - 4.8.2000
Forord
Denne projektopgave er udarbejdet til de undervisere, som beskæftiger
sig med undervisning i pc-kørekort / pc-brugeruddannelsen og der
er fokuseret på modul 1 - Grundlæggende Informationsteknologi
(IT) til pc-kørekort, som er et af de obligatoriske fag i pc-brugeruddannelsen.
Den er udarbejdet for at sætte fokus på de undervisningsformer, der ofte bliver benyttet på disse uddannelser, og evt. lave om på dem, så undervisningen kan blive mere tro mod virkeligheden og forhåbentlig også mere lærerig for kursisterne.
Projektet er udarbejdet i efteråret 2000 på basis af mine erfaringer med undervisning i IT Centret på Aarhus tekniske Skole, hvor jeg på 3. år underviser i pc-kørekort og pc-brugeruddannelserne. Jeg underviser voksne personer og ofte seniorer, der er personer over 50 år, der har erhvervserfaring med som ballast.
Jeg har undervist på flere pc-brugeruddannelser. Det har f.eks. været kursusforløb med seniorer på 10 uger med 37 ugentlige lektioner, eller blandede voksne hold på 6 eller 7 uger også med 37 ugentlige lektioner. Men som noget nyt er jeg begyndt at undervise på pc-kørekort forløb, hvor kursisterne kommer de tre første dage om ugen, hvor de så afslutter med en test den sidste dag i det pågældende modul. Og nogle kommer igen til nye moduler i den efterfølgende uge på samme måde.
Jeg har erfaret, at kursisterne oplever undervisningen på de fleste moduler spændende. Men modul 1 giver store frustrationer. Når kursisterne tilmelder sig en kursusrække for at erhverve pc-kørekort eller tage en pc-bruger uddannelse, starter de som ofte på modul 1, som er et udelukkende teoretisk modul.
Pensum i modul 1 - Grundlæggende Informationsteknologi (IT) er meget stort og skal være gennemgået i løbet af 37 lektioner, hvor der afsluttes med en skriftlig test. Det spænder over følgende overordnede punkter:
Projektopgave er inddelt i nedenstående afsnit:
Jeg har derfor spurgt kursisterne, hvorfor de giver så dårlige evalueringer til modul 1 og fået følgende svar:
Kursisterne har altid givet gode evalueringer til de øvrige moduler. Men det skyldes jo nok, at disse ikke er teoretiske, men hele tiden kræver, at kursisterne arbejder med praktiske opgaver. Jeg laver så hele tiden et tilbageblik til modul 1, så de får opfrisket, hvad de i grunden lærte på dette modul. Det er jo ikke nok, at de kan starte en computer, skrive et brev og få det udskrevet og gemt. Kursisterne skal også vide, hvad der foregår i computeren gennem alle disse forskellige processer. Det viser sig så senere på de andre moduler, at de i grunden godt kan se, at de ikke kan undvære alle de teoretiske ting, som pensum på modul 1 omhandler.
På baggrund af udsagn fra kursisterne, og mine egne forsøg med at ændre undervisningsformen, må der virkelig være basis for at gøre noget ved undervisningsformen til modul 1, som altså efter flere forskellige forsøg stadig giver dårlige tilbagemeldinger. De andre moduler giver som tidligere nævnt ikke dårlige evalueringer, men der har jeg også tidligere omlagt undervisningsformen, så den i dag mere følger Bjarne Herskin´s ideer om visualisering i undervisningen. Ligesom jeg har lavet mit eget undervisningsmateriale til flere af modulerne eller dele deraf.
Problemformulering
Kan man ved inddragelse af case-metoden gøre undervisningen
til Modul 1 - Grundlæggende Informationsteknologi (IT) mere spændende
og motiverende for kursisterne. Undervisningen skal samtidig være
tilrettelagt således, at kursisterne opnår den viden og forståelse,
der kræves, for at bestå testene til pc-kørekort og
pc-brugeruddannelsen?
Skal
det være case-metoden, gruppe- eller projektarbejde?
Da kursisterne overfor mig flere gange har udtrykt ønske om
mere gruppearbejde, samt mere brug af Internettet i undervisningen vil
det være naturligt at prøve at finde en undervisningsform,
der kombinerer dette.
Pensum til modul 1 spænder meget vidt, og det kunne være oplagt at lave en bearbejdende undervisningsform, som ville sætte kursisterne og stoffet i centrum. Der vil så være flere muligheder. Skal det være en case, gruppearbejde eller projektarbejde? Uanset hvilken form der vælges, skal det hele være afsluttet indenfor et ugekursus på 37 undervisningslektioner. Kursisterne har udtrykt ønske om gruppearbejde, men både en case og projektarbejde inkluderer gruppearbejde. Som tidligere nævnt underviser jeg voksne kursister, og det giver den mulighed, at man kan ud-nytte deres erfaring i undervisningssituationen.
Frustrationerne er størst hos de kursister, som i forvejen har været vant til at bruge en computer. De mener, at de ved det hele i forvejen, medens nybegyndere finder pensum overvældende og giver ofte udtryk for, at de har svært ved at huske det hele. Det viser sig også, at motivationen er størst hos nybegyndere, mens øvede nærmest keder sig. Kunne man nu finde en undervisningsform, der fik de øvede til at kunne bruge deres viden til at hjælpe nybegynderne, var det helt fint. Det kunne måske gøre de øvede mere motiverede.
Men jeg ved for lidt om både det at udarbejde en case og et projekt, så jeg må først lige finde ud af, hvad det reelt indebærer. Jeg har nogle bøger om emnerne og vil så læse mig ind på emnerne. Det eneste jeg p.t. ved om case og projektarbejde er, at de kan begge kombineres med gruppearbejde.
Jeg startede med at undersøge, hvad er hhv. projektarbejde og case. Jeg fandt hurtigt ud af, at "projektarbejde skal munde ud i et konkret produkt, som kan være en mundtlig eller skriftlig rapport, eller som kan udtrykkes gennem andre medier eller handlinger" ; ligesom det gik op for mig, at projektarbejde nok er mere anvendelig, hvis man har mere end de afsatte 37 lektioner i et ugekursus til rådighed. Jeg blev derfor nødt til at droppe denne tanke.
Hvad er en case?
Jeg gav mig så til at undersøge, hvad en case er og hvilke
pædagogiske principper ligger der bag en case. I den forbindelse
fandt jeg frem til disse tre formuleringer:
Kaj Hansen skriver i sin bog, at en case ikke må sammenlignes med et eksempel, da en case ikke giver en løsning, og at ideen med at bruge cases er, at kursisterne skal øves i alene eller i grupper med andre at finde løsninger på de problemer, som casen beskriver. Han skriver endvidere, at det er vigtigt, at kursisterne gennem det at arbejde i cases lærer at samarbejde med andre og udvise tolerance over for andres meninger.
Kaj Hansen giver en interessant oplysning, idet han mener, at kursisterne vil blive engageret i løsning af casen, hvorved de bliver motiveret til at møde velforberedte og bliver ivrige efter at kunne deltage i diskussioner om casenes problemer, og at indlæringseffekten i både analyse- og beslutningsfasen er stor.
Der er 5 forskellige casetyper.
Ifølge bogen Case-metoden af Kaj Hansen, som der også
henvises til i bogen Case-metoden og andre undervisningsformer på
hhx, findes der fem forskellige casetyper, når man inddeler dem efter
de pædagogiske formål:
Hvordan skriver man en case?
Det har Kaj Hansen heldigvis også en forklaring på. Jeg
vil her fokusere på det, som jeg finder er mest velegnet til min
undervisning.
· Der skal fortælles en god historie
Man kan købe færdige cases, hvoraf nogle indeholder lærervejledninger. Det kan selvfølgelig være en fordel som underviser på forhånd at vide, hvad casen stiller af problemer. Men kan vel også komme i den situation, at man så behandler den på den bestemte måde, som forfatteren har tiltænkt casen, og dermed ikke ser, at der måske er flere muligheder i den.
Hvordan
kan undervisningen tilrettelægges, når man bruger en case?
Når man arbejder med en case, skal undervisningen ifølge
Kaj Hansen tilrettelægges anderledes end traditionel undervisning.
Man skal starte med at se på de pædagogiske mål og der
vil Bloom's taksonomi skala være en fin hjælp. Kaj Hansen
påpeger, at en case ikke kan bruges til de laveste trin på
Bloom's taksonomi skala, men er mere velegnet til de øverste trin.
Cases kan bruges både til induktiv undervisning (hvor kursisten løser de problemer, som bliver rejst og efterfølgende lærer teorien)
Tegningerne er lavet efter Kaj Hansens bog, men giver et godt overblik over, hvordan man kan arbejde på forskellig måde med en case. Det vil være svært at følge enten den induktive eller deduktive model, men vil ofte blive en form for vekselvirkning.
Hvordan danner man grupper
og hvor mange personer i hver?
Hvis man vil lave gruppearbejde til løsning af casene, hvem
skal så være i hvilken gruppe, når der på et kursus
er op til 20 kursister og hvor mange deltagere skal der være i hver
gruppe? Det giver Erik Laugesen Kristensen et forslag til. Man skal først
gøre sig sine overvejelser om, hvad gruppearbejdet skal resultere
i, for gruppestørrelsen er nemlig afhængig af dette.
Gennemførelse af caseundervisningen.
Når man arbejder med en case, skal undervisningen tilrettelægges
anderledes. I traditionel undervisning vil der ofte være et oplæg,
hvorefter kursisterne laver en opgave og der afsluttes med en opsamling.
Men i undervisning efter case-metoden er det helt anderledes. Undervisningen
bliver delt op i flere tempi:
Inden gruppearbejdet begynder, er det vigtigt at have gjort klart, hvordan resultatet skal fremlægges (papir, tavle, overhead). Ved gruppearbejdet vil underviseren komme til at fungere som en slags vejleder, der går fra gruppe til gruppe for at høre drøftelserne i gruppen og evt. komme med supplerende bemærkninger, hvis grupperne er ved at gå i stå.
Men i punkt tre kan underviseren blive til en dirigent, som skal lede fremlæggelserne eller diskussionen uden dog at overtage denne eller bremse kursisterne i deres argumentation. Men det kan også vise sig, at det kræver mere viden og indsigt om emnet end ved traditionel undervisning. For når kursisterne har siddet i grupper, kommer der ofte flere ting frem, end man måske lige havde forudset. Og det er jo ikke underviseren der styrer, hvad der helt præcis skal tales om. Man skal også være forberedt med nogle spørgsmål, hvis diskussionen går i stå.
En god case skal afrundes, hvor man laver en kobling fra casen til "det virkelige liv" og for underviseren yderligere noget arbejde med at finde ud af, om der er noget, der skal rettes til næste gang.
Didaktiske
overvejelser til case-metoden for første gang.
På baggrund af teoriafsnittet "Hvad er en case?" prøvede
jeg at føre teorierne ud i praksis. Casen skal opfylde kravene til
pc-kørekort og pc-bruger uddannelserne. Den blev afprøvet
på et hold kursister i tiden 31.7. – 4.8.2000.
Jeg startede med at se på målbeskrivelserne, der er for det pågældende modul. Der er fra Dansk Dataforening og Undervisningsministeriet stillet krav om viden og forståelse, hvilket er de to nederste trin på Bloom's taksonomi skala. Selvom Kaj Hansen påpeger, at case-metoden ikke er særlig anvendelig på de to nederste trin på skalaen, gjorde jeg alligevel forsøget. Jeg lavede en blanding af deduktiv/induktiv undervisning, hvor kursisterne først blev introduceret til et nyt emne, som de så i gruppearbejde løste via en case.
Jeg havde også læst under nogle uddybende forklaringer, som dog ikke er gengivet i bilag 1 og 2 til modulet om, at pensum skal ses i forhold til forskellige virksomhedstyper. Med andre ord så skulle kursisterne have viden og forståelse for, hvilken type hardware og software forskellige virksomhedstyper benytter samt hvordan de bruges. De skulle altså ikke kunne bruge programmerne, men f.eks. vide og have forståelse for, at man kan ændre skrifttype i et tekstbehandlingsprogram, foretage beregninger i et regnearksprogram osv..
Didaktiske overvejelser
om hvilken casetype, der vil være anvendelig?
I forhold til beskrivelse af pensum, som jo er meget bredt, vil en
case, der omhandler hele pensum, ikke være anvendelig i min situation.
Jeg kan ikke forklare hele pensum på f.eks. 3 dage, så de har
de sidste 2 dage til at lave casen. Det er bedre med afveksling i undervisningsformen,
så lidt input med noget teori og så efterfølgende gruppearbejde
er mere spændende for kursisterne. Mit valg faldt derfor på
en seriecase men med dele af systemcase indeholdt helt i tråd med
Kaj Hansen, som netop påpeger, at det kan være svært
at adskille de forskellige casetyper.
Didaktiske
overvejelser om hvordan jeg skriver en case der opfylder testkrav?
Der skal fokuseres på de problemer, som pensum foreskriver. Der
bliver spændende at finde ud af, om stoffet vil blive mere spændende,
når det serveres i en case. Casen kan have en fortællende struktur,
hvor man f.eks. beskriver en begivenhed i et firma eller den kan have en
forklarende struktur, hvor man f.eks. fortæller om firmaets opbygning
med angivelse af personer samt evt. branche. Jeg vil lave en case, som
omhandler det pensum, der er testkrav. Det vil afgøre længden
på casen.
Jeg vil lave fire forskellige firmatyper, da det er kravet til testene, at de ser på hele pensum ud fra disse fire vinkler. Det betyder også, at det vil være naturligt at opdele holdet i ligeså mange grupper, så hver gruppe kan repræsentere et firma. Casen må blive en fortsat historie om flere firmaers udvikling gennem en periode. Min case må blive en Arm-chair-case, da jeg selv bliver nødt til at opfinde nogle firmaer og problemstillinger, så casen opfylder testkravene.
Så gik jeg i gang og startede med firma- og personbeskrivelser. Her beskrev jeg de fire forskellige firmatyper (handelsvirksomhed, produktionsvirksomhed, servicevirksomhed og edb-firma med kursusaktiviteter) med antal ansatte personer samt deres beskæftigelse. Desuden en kort beskrivelse af firmaet og hvilke aktiviteter, der er i firmaet. Kursisterne skulle være direktøren, så kursisterne skulle have direktørens "briller" på.
Derefter lavede jeg lave en række seriecases, hvor hver nyt emne
blev præsenteret i lighed med dette eksempel:
Hardware indkøb.
Firmaet skal nu til at investere i eget edb-udstyr. Direktøren og de konsulenter, som kører ud til kunder, vil have bærbare computere, mens resten af personalegruppen skal have stationære computere.
|
Didaktiske
overvejelser om undervisningens tilrettelæggelse?
Jeg har tænkt mig at indlede hver case med et indlæg om
det pensum, som casen omhandler. De får så udleveret den case,
der omhandler lige netop denne problematik. Casen kan de løse i
gruppearbejde og derefter i en plenumdiskussion med de øvrige kursister.
Så kommer vi i løbet af ugen hele pensum igennem. Ud over
det skriftlige materiale, der følger med casen, får de som
sædvanligt udleveret skolens undervisningsmateriale til modul 1.
Den kan de så bruge som opslagsværk, hvis de bliver i tvivl
om noget og samtidig bruge til forberedelse hjemme.
Når kursister får udleveret casen, skal de først have en introduktion til, hvordan man arbejder med en case, så de forstår, hvorfor de skal arbejde på den facon. Man kan ikke forvente, at alle kursister har prøvet det tidligere. Ligeledes skal de have papir og blyant, så de kan nedskrive resultaterne fra deres gruppearbejde, hvad de nu altid får ved kursusstart. Det er så meningen, at de skal fremlægge det i mundtlig plenum senere.
Jeg tror, at det vil blive mere spændende og motiverende for kursisterne, når de skal se kursus indhold i forhold til erhvervslivets brug af IKT-teknologien. Jeg håber, at det vil få dem til at føle, at de kan bruge modul 1 til noget fornuftigt, og at det ikke bare bliver tørt stof. Samtidig håber jeg så, at de lærer lige så meget ved det. Men hvis de også vil blive mere motiveret for at lære pensum, er det da absolut en god sidegevinst.
Didaktiske overvejelser
om gruppesammensætningen.
Ifølge testkrav skal kursisterne have kendskab til flere typer
virksomheder, samt hvilken software og hardware, der bruges i disse. Det
kunne derfor være nærliggende at inddele grupperne efter, hvilken
relation de har fra "det virkelige liv".
Det kunne også være en ide, at hvis der er flere personer med samme erhvervserfaring, at de så blev delt ud i forskellige grupper, så de på den måde, kan bidrage til de øvrige grupper med deres erfaring. På det seneste har jeg undervist hold, hvor flere fra samme arbejdsplads er blandt kursisterne. De vil erfaringsmæssig gerne i samme gruppe.
Hvordan den endelige gruppering vil blive, vil jeg lade være afhængig af de kursister, som er på holdet. Og det ved jeg først, når jeg møder kursisterne den første dag. Hvis kursisterne ikke selv kan lave grupper, må jeg altså foretage et valg for dem.
Didaktiske
overvejelser før første undervisning efter case-metoden.
I mine tanker er jeg nu nået til planlægningen af selve
undervisningen. Jeg har nu lavet en seriecase og bestemt mig for, at gruppeopdelingen
i de fire grupper vil være kursisternes valg, hvis det er muligt.
Jeg vil starte med deduktiv undervisning ved at fortælle om en computer, såsom "Hvad består den af?" og "Hvad hedder de forskellige dele indeni". Disse ting vil blive visualiseret, da vi i IT Centret har en adskilt computer, som vi altid medbringer til undervisningen. Kursisterne får f.eks. lov til at tage de forskellige indstikskort af og på, se en adskilt harddisk, adskille en mus samt sætte ram i og udskifte med nogle andre. Det plejer at være meget fornøjeligt.
Når de således har set de komponenter, som indtil da ofte
er noget abstrakt noget, kan vi så gå i gang med at finde ud
af, hvordan den computer, som kursisterne skal bruge i denne uge er opbygget.
Vi plejer at undersøge, hvor stor harddisk de har, hvor mange ram
der er i den ligesom skærmen bliver målt. Derefter introduceres
de til lommeregner og Internettet. Det kan visualiseres efter denne model:
Når gruppearbejdet er afsluttet, skal resultaterne fremlægges i plenumdiskussion. Det vil være svært at beregne tiden præcis, men hvis fire grupper hver bruger 10 minutter, ja så er der gået en lektion med det. Så jeg må se at stramme op, hvis der går længere tid, for der skulle også gerne blive plads til en drøftelse af resultaterne. Da det er den første case, som kursisterne laver, og de på dette tidspunkt ikke kender hinanden, vil diskussionen eller spørgelysten nok ikke være ret stor. Så det kan være, at denne del bliver hurtigere end forventet. Min afrunding af casen vil gå på de ting, som målbeskrivelsen omhandler og som grupperne måske ikke har været inde på.
Nu er vi så klar til case nummer to. Men denne gang vil det nok gå lidt hurtigere, da de nu har prøvet tingene før. Jeg vil fortsætte med den deduktive undervisning de øvrige dage, hvor jeg først vil gennemgå et nyt emne og efterfølgende casearbejde om det.
De efterfølgende dage vil kursisterne have haft mulighed for at have læst i den udleverede bog, og derfor forventer jeg, at plenumdiskussion vil tage længere tid. Hvordan kan jeg nu tro, at de vil læse i bogen? Jo, det lavede jeg en undersøgelse på i min 2. semesteropgave . Her vil min rolle blive anderledes, nok mere i retning af vejleder. Til gengæld tror jeg, at det vil blive meget mere spændende og forhåbentlig også mere lærerigt for kursisterne. Personlig har jeg en erhvervskarriere på 25 år som regnskabschef i den type firmaer, som beskrives i casene, så jeg kan øse af min erfaring, hvis diskussionerne går lidt i stå.
Hvordan
gik undervisningen. Er der noget, som skal rettes?
Jeg har som tidligere nævnt haft mulighed for at afprøve
min seriecase på et enkelt kursus. Og hvilke erfaringer fik jeg så
med det?
Det tog lang tid at udarbejde casen, da jeg skulle starte helt på bar bund med en Arm-chair-case, hvor jeg skulle opfinde de firmaer og personer, som skulle være i den. Men der er nogle af spørgsmålene, som jeg skal have lavet om, så der bliver mere "bid" i dem, da jeg gerne ville kunne genanvende den på et senere kursus.
Kursisterne havde tydeligvis læst meget i bogen fra dag til dag. Og de ville hver dag have at vide, hvor langt vi mon nåede til i morgen, så de kunne læse videre om aftenen.
Kursisterne var inddelt i grupper efter "som man sidder". Når et nyt hold starter sætter kursister-ne sig selv på de pladser, som de har lyst til. Hvis der er kursister, som kender hinanden i forvejen, sætter de sig ofte i samme gruppeø. Det var således også kursisterne, som gav udtryk for øn-ske om netop denne inddeling, da de på forhånd kendte hinanden. Og kursisterne havde et godt gruppearbejde under hele forløbet. De hjalp hinanden med de "huller", som de selvfølgelig havde. Og ellers havde de helt styr på, hvor de kunne finde noget om det i bogen eller på Internettet.
Det viste sig, at de øvede hjalp nybegynderne med at finde de informationer, som casen krævede. På denne måde viste de øvede mere motivation, end hvad jeg tidligere har oplevet.
Jeg oplevede også, at kursisterne var med på den ideen med case-metoden allerede fra første dag. Desværre fik vi ikke de diskussioner, som jeg havde håbet. Det vil jeg så også til en vis grad tilskrive mig selv, da man selvfølgelig også skal have prøvet det et par gange, før det ligesom lig-ger i rygraden, hvordan man gør. Det bliver noget, som jeg skal finde en løsning på inden næste kursus.
Efterhånden som kurset skred frem, fik vi dog mere gang i diskussionerne. Især den sidste dag var der store diskussioner, da vi nåede til casen om Arbejdsmiljø. Det var således, at der blandt kursisterne var en sikkerhedsrepræsentant, som tydeligvis vidste, hvad det handlede om. Jeg fandt så ud at, at jeg i et spørgsmål ikke havde skrevet, om det omhandlede det fysiske eller det psykiske arbejdsmiljø, så det kom der en rigtig god diskussion ud af. Og det var rigtig godt. Men også de cases, som omhandlede hjemme-pc og computeren i hverdagen gav nogle gode diskussioner.
Men hvis man skulle have haft et større udbytte af casene allerede fra den første dag, så skulle kursisterne have haft udleveret den bog, som er skolens undervisningsmateriale, inden kursusstart. Derved havde de haft mulighed for at læse i den inden de kom den første dag. Men der er jo altid blandt et hold kursister på 20 personer nogle, som kender til de stofområder, de skal igennem. Disse personer har så mulighed for at delagtige de øvrige gruppemedlemmer i deres viden, ligesom de medlemmer, der i forvejen intet kendskab har til pensum, kan få "hjælp" af de gruppemedlemmer.
Men generel kan den viden og forståelse, som de opnår gennem case-metoden, genbruges senere. Alternativt ville være et kursus over flere dage, så der var mulighed for at gå mere i dybden med emnerne evt. kombineret med virksomhedsbesøg. Jeg ved ikke, om de kursister, som var på holdet var speciel motiverede for denne undervisningsform, men jeg kan notere mig, at kurset gik fantastisk. Alle kursister udviste en stor motivation for løsning af opgaverne.
Desværre oplevede jeg noget, som jeg bestemt ikke havde tænkt på. Når jeg gennemgik teorien til næste emne i casen, så bemærkede jeg, at de kursister, som eksempelvis repræsenterede en handelsvirksomhed, ikke hørte efter, når emnet mere var fokuseret på en produktionsvirksomhed. Det var nok mig, som igen ikke var øvet nok til at gennemskue den situation, så det er noget, jeg skal have fundet en løsning på inden næste kursus.
Konklusion
på baggrund af undervisning efter case-metoden en gang.
Casen fungerede fint, og kursisterne udviste stor arbejdsiver for at
finde løsninger på de forskellige stillede spørgsmål.
Der var en dejlig stemning på holdet. Og de gav udtryk for, at de
fandt case-metoden spændende. Det var nogle andre tilbagemeldinger
end, hvad jeg har oplevet med andre undervisningsformer.
Kursisterne var tydeligvis også mere engagerede og motiverede, end jeg har oplevet tidligere. Det kan måske skyldes, at de i højere grad fik mulighed for at bruge deres livserfaringer i undervisningen, hvilket giver dem en bedre mulighed for at sætte emnerne i et mere realistisk perspek-tiv.
Da jeg nu således selv havde lavet casene og yderligere underviste kursisterne i dette forløb, ved jeg, at de krav om viden og forståelse, der kræves for at bestå testene til pc-kørekort og pc-brugeruddannelsen, blev opfyldt ved inddragelse af case-metoden i min undervisning. Men uanset hvordan man tilrettelægger undervisningen, kan man dog aldrig komme helt ud i alle kroge på så stort et pensum. Det vil derfor som altid være kursisternes eget valg, om de vil gå til test den sidste dag eller de vil vente til senere. Vi fortæller altid kursisterne, at de først skal gå op til test, når de føler, at de er klar til det. Og det er som altid kursisternes eget ansvar, at de lærer noget. Men når man underviser voksne, oplever jeg altid en stor arbejdsiver for at lære pensum.
Men var der så flere eller færre af de tilmeldte, som bestod den testen. Det forbliver et anliggende mellem kursisterne og Dansk Dataforening, som står for testene. Men min fornemmelse er, at beståelsesprocenten har været den samme eller måske lidt større, hvilket dette diagram viser:
Hvis kursisterne er utilfredse, fordi de er dumpet til testen, plejer vi som regel at høre det, når vi på et senere forløb får de samme kursister. Og det har jeg ikke fået. Til gengæld har jeg ved resume af visse stofområder på efterfølgende kurser lagt mærke til, at de kursister, som jeg havde haft på dette kursus, hvor jeg brugte case-metoden, kunne huske pensum bedre, end jeg har set fra andre forløb. Det betyder, at de nu har både viden og forståelse for stoffet. Og det må trods alt være det største mål, man kan opnå med sin undervisning. Men på IT Centret måler vi altså effekten af det lærte ved den test, som afholdes straks ved kursusafslutning, helt i modstrid med Bjarne Herskin´s tanker om, at de først skal måles efter 6 - 8 uger senere.
Visioner
for case-metoden i min undervisning fremover
Jeg synes bestemt, at min "prøveundervisning" lover godt for
case-metoden. Men jeg finder den ikke brugbar til alle modulerne i pc-kørekort
og pc-brugeruddannelsen. Den vil sikkert med fordel også kunne anvendes
til det modul, som omhandler Internettet, hvor man så kan bruge en
case som indgangsvinkel. Det er noget, som jeg godt kunne tænke mig
at arbejde videre med på længere sigt.
Men ellers har jeg altid været vant til at bruge min erhvervserfaring i min undervisning, så kursisterne får en "kobling" til, hvordan et firma bruger den funktion, som kursisterne skal lære eller lige har lært. Og der plejer kursisterne også kunne bidrage med ting fra deres hverdag. Men jeg tror, at undervisning med case-metoden kræver længere tid, hvis der også skal være plads til diskussion. Og det er der ikke på de kursusforløb, som vi p.t. har i IT Centret. Men måske kan de bruges af andre undervisningsinstitutioner, hvis de har længere varende forløb. Men det med tiden tror jeg, er et generelt problem for al undervisning. Det fortæller alle evalueringer fra de forskellige kurser, jeg har været indblandet i. Vi er jo underlagt alle mulige "kasser", hvor man får penge til at afholde kurser, men p.g.a. økonomi og diverse regler om uddannelsesorlov m.m., må kurserne kun være af en vis længde. Det ville være ønskeligt, at alle kurser kunne blive forlænget.
At arbejde med case-metoden er en undervisningsform, hvor man får mulighed for at inddrage kursisternes erfaring i undervisningen (lære i praksis) og at tage det lærte med ud i praksis (lære af praksis). Når man som mig underviser voksne mennesker, mener jeg det er helt naturligt, at man inddrager deres erhvervserfaring i undervisningen. Alt andet ville være tåbeligt. Jeg har en fornemmelse af, at kursisterne gennem denne undervisningsform får en bedre viden og frem for alt en bedre forståelse for det behandlede pensum. Dermed tror jeg også, at de kan bruge det lærte i fremtiden.
Jeg vil slutte med et citat om læring: "Struktur og klarhed og
forståelse kommer først, når eleven selv skaber den"
, da jeg synes det passer fremragende på case-metoden som sætter
tingene fra pensum ind i en større helhed.
Litteraturliste
Case-metoden og andre undervisningsformer på hhx , FoU-publikation nr. 11/97, UVM
Fremmedordbogen af Sven Brüel, Gyldendal, 1971, 5. udgave
Grupper i voksenundervisningen af Erik Laugesen Kristensen, Foreningen af Unge Handelsmænds Uddannelse, Udgivervirksomheden II, 1988
Profession: Lærer 1 - Metodik af Hans Chr. Ralking, Thomas Tylén og Erik B. Yde, Erhvervsskolernes Forlag, 1998, 4. udgave
Profession: Lærer 2 - Didaktik af Hans Chr. Ralking, Thomas Tylén og Erik B. Yde, Erhvervsskolernes Forlag, 1998, 5. udgave
Profession: Lærer 3 - Pædagogik af Hans Chr. Ralking, Thomas Tylén og Erik B. Yde, Erhvervsskolernes Forlag, 1999, 4. udgave
Projektarbejde i en nysgerrighedskultur, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 12 - 2000, UVM
Psykologisk - Pædagogisk ordbog af Mogens Hansen, Poul Thomsen og Ole Varming, Gyldendal, 1971
Syllabus Version 3.0 (European Computer Driving Licence) pc-kørekort® fra Dansk Dataforening. Copyright © 1999 Dansk Dataforening
Vejledning til bekendtgørelsen nr. 961 af 12. december 1997 om uddannelse til pc-bruger fra UVM, marts 1998.
Voksenundervisning i praksis. Nogle tips om undervisning til den nye voksenunderviser (fra serien Operation Voksenunderviser), redaktører: Erik Laugesen Kristensen, DEL og Kai Hansen, cand. merc. studielektor, UVM . 2. udgave
Bilag 1
- Pc-kørekort modulerne fra Dansk Dataforening
Modul 1 |
Grundlæggende informationsteknologi (IT) |
Modul 2 | Brug af computeren og håndtering af filer |
Modul 3 | Tekstbehandling |
Modul 4 | Regneark |
Modul 5 | Database |
Modul 6 | Præsentation |
Modul 7 | Informationsnetværk |
Bilag 2 - Forslag til moduliserede forløb på pc-brugeruddannelsen fra UVM
Mål for modulet ifølge Syllabus Version 3.0 (European Computer Driving Licence) pc-kørekort® fra Dansk Dataforening. Copyright © 1999 Dansk Dataforening
Modul 1 Grundlæggende begreber vedrørende informationsteknologi
(IT), kræver at kandidaten har grundlæggende kendskab til computerens
fysiske opbygning/dele og forståelse for basale begreber indenfor
informationsteknologi (IT) så som datalagring og hukommelse, anvendelsen
af computer programmer i samfundet, og anvendelsen af elektroniske informationsnetværk.
Kandidaten skal have kendskab til hvordan IT systemer indgår i hverdagen;
og hvordan computere kan påvirke vores helbred. Kandidaten skal have
forståelse for nogle af de sikkerhedsproblemer og juridiske forhold
som gælder for computere.
Mål for modulet ifølge Vejledning til bekendtgørelsen nr. 961 af 12. december 1997 om uddannelse til pc-bruger fra Undervisningsministeriet, marts 1998.
Formål
Formålet med faget er, at deltagerne erhverver sig en anvendelsesorienteret,
informationsteknologisk baggrundsviden om pc'en.
Mål
Målet med undervisningen er at give deltageren indsigt i pc'ens
opbygning og pc'ens anvendelsesmuligheder.
Undervisningens indhold
Deltageren skal opnå forståelse for grundlæggende
begreber i forbindelse med pc'en, herunder
Firma- og personbeskrivelser |
1. Hardware indkøb.
Firmaet skal nu til at investere i eget edb-udstyr. Direktøren og de konsulenter, som kører ud til kunder, vil have bærbare computere, mens resten af personalegruppen skal have stationære computere.
|
2. Hardware indkøb med netløsning.
Firmaet beslutter sig i stedet for ovenstående investering at investere i et net, så alle arbejdspladser kan "snakke sammen".
|
3. Software indkøb.
Firmaet arbejder i en net, og skal nu have indkøbt relevant software.
|
4. Reklame.
Regnskabschefen påpeger overfor dig, at udgifterne til reklamebureauet for annoncer i diverse magasiner m.m. er steget voldsomt, og foreslår derfor, at der ansættes en medarbejder til at lave disse annoncer. Der skal også indkøbes et digitalt kamera, så man kan fotografere firmaets medarbejdere og produkter.
|
5. Internet med egen hjemmeside.
Den nye reklamemedarbejder foreslår, at der nu investeres i en Internet forbindelse, og at firmaet får lavet en hjemmeside.
|
6. Firmareception.
Firmaet har 25 års jubilæum og vil gerne have lavet en invitation til en reception i den forbindelse.
|
7. Programudvikling og copyright.
Firmaet vil gerne have udviklet et lille program, og mener selv, at de har ansatte, der kan lave det.
|
8. Registerloven
Firmaet vil gerne have lavet et kartotek over alle kunder, leverandører og medarbejdere.
|
9. Sikkerhed
Firmaet har haft brand i en container i nat. Det rejser pludselig nogle spørgsmål.
|
10. Arbejdsmiljø.
Der har været en del sygdom i firmaet på det sidste. Flere medarbejdere i administrationen klager over hovedpine, ondt i skulderen og andre ting.
|
11. Hjemme-pc.
Firmaets ansatte bliver tilbudt en hjemme-pc, hvis de samtidig tager et pc-kørekort.
|
12. Computeren i hverdagen.
Vi lever i en tid, hvor vi har nem adgang til oplysninger mange steder fra.
|