Deltagerforudsætning med fokus lagt på Hands On-undervisning og undervisningsdifferentiering

Indholdsfortegnelse: 

Forord

Deltagerforudsætning med fokus lagt på Hands On-undervisning og undervisningsdifferentiering.

Problemformulering.

Argumenter for metodevalg.

Hvordan laver man et spørgeskema?

Bearbejdning af resultaterne.

Kan jeg bruge resultaterne af min spørgeskemaundersøgelse i min undervisning fremover?

Fem forskellige metoder at lave undervisningsdifferentiering på.

Didaktiske overvejelser pga. holdets forskellighed.

Dybdemodellen i praksis med visualisering.

Problemer med dybdemodellen.

Konklusion.

Liste over anvendt litteratur og referencer.

Bilagsliste

Forord

På 1. semester lavede jeg en opgave Visualisering i IT-undervisningen efter Bjarne Herskins´s metode. Jeg blev meget fascineret af denne undervisningsmetode, og vil gerne undersøge om det læringsmæssige grundlag er til stede for omlægning af min undervisning, så der bliver inddraget mere visualisering i denne.

Jeg underviser primært voksne personer og ofte seniorer, der er personer over 45 år, og som måske har været igennem flere uddannelser inden de kommer på kursus på Aarhus tekniske Skole i IT-Centret. Det er lange kursusforløb på 10 uger med 37 ugentlige lektioner.

Kursisterne kommer med forskellige baggrunde. De er ofte havnet i den ulykkelige situation, at de er blevet arbejdsløse eller de har måske søgt uddannelsesorlov for at efteruddanne sig, så de kan følge med i den nye IKT-teknologi. Hvis kursisterne er arbejdsløse, er de ofte tvunget på et kursus, som de måske slet ikke har lyst til. Det siger sig selv, at de ikke er motiverede for at modtage undervisning; hvorimod der er helt anderledes interesse, hvis de f.eks. har en computer hjemme, da de så kan bruge det lærte privat. Men uanset om kursisterne er arbejdsløse eller på uddannelsesorlov har de en mulighed for at dygtiggøre sig, så de kan bruge dette kursusforløb som et springbræt til et nyt job eller evt. en videreuddannelse.

Når kursussekretariatet på Aarhus tekniske Skole modtager tilmeldinger fra kursisterne har man ingen kendskab til deres forkundskaber i brug at IKT-teknologi. Det er af samme grund ikke muligt at lave en sortering på uøvede, let øvede eller meget øvede hold, da de enkelte kursusforløb ofte er "købt" af Arbejdsformidlingen. Det er derfor altid blandede hold, hvilket kræver en stor grad af undervisningsdifferentiering på de enkelte hold.

Jeg tror, at dette seniorhold er et gennemsnitshold for kursister, og vil derfor gerne undersøge, om det er muligt at omlægge undervisningen, så der indgår mere visualisering i den. Og det har kursisterne sikkert ikke prøvet tidligere. Hvis deres skolegang har været, som jeg husker min egen, så var det højtlæsning og at terpe fra diverse bøger. Det var et højdepunkt i undervisningen, når der blev trukket et landkort ned eller der blev fremvist et udstoppet dyr i en biologitime. Og bøgerne var ikke just fyldt med illustrationer. Det gav så os elever mulighed for at danne billeder af, hvordan tingene så ud. Men var det de rigtige billeder? Desværre forsvandt forståelsen og sammenhængen desværre ofte ud i tågerne.

For at få klarhed over ovenstående vil jeg udforme et spørgeskema, hvor besvarelserne skal indgå i opgaven. Jeg kan se, at det vil være svært at udforme et spørgeskema, så man får de relevante oplysninger med, og ikke oplysninger, som kan støde kursisterne. Jeg har f.eks. ikke noget behov for at vide noget om kursisternes civil- og familiestatus. Derfor vil det håndværksmæssige i at udforme spørgeskemaer naturligvis indgå i opgaven.

Når spørgeskemaerne er returneret, skal de bearbejdes. Det vil så vise sig, om kursister er modtagelige for visualisering i undervisningen.

Man kan lave spørgeskemaer, som kan give svar på alle mulige ting, men hvordan er niveauet blandt kursisterne så. For selvom der i kursusbeskrivelsen står, at der ingen særlige forudsætninger kræves, er der altid blandt et hold kursister på 14–20 personer nogle, som har et større kendskab til computere samt brug af samme end andre. Derfor er er altid behov for at lave undervisningsdifferentiering. Det er så dejligt, når man underviser på længere forløb, har man efter et par dage har fundet ud af, på hvilket niveau de forskellige kursister befinder sig. Man kan så forberede ekstraopgaver til de kursister, som naturligt vil have et ønske om at "komme videre" i forhold til det, som de allerede kan i forvejen. Ligeledes kan man lave opfølgning til de kursister, som har svært ved at finde ud af det.

Deltagerforudsætning med fokus lagt på Hands On-undervisning og undervisningsdifferentiering.

Som nævnt allerede i forordet er kursisterne generelt altid meget forskellige eller rettere, de møder med meget forskellige baggrunde. I denne opgave vil jeg undersøge, hvordan kursisternes forudsætninger er. Da jeg er meget optaget af Bjarne Herskin’s bøger og teorier om visualisering i IT-undervisningen, vil det være spændende at finde ud af, om kursisterne også er motiverede for denne form for undervisning.

Bjarne Herskin foreslår, at man visualiserer alle opgaver gennem følgende forløb:

1. Indledning
2. Principforklaring
3. Demo
4. Hands On
5. Opsamling

Problemformulering
Men hvordan kan man kombinere dette, hvis man samtidig skal lave undervisningsdifferentiering. Det håber jeg, at denne opgave kan give et svar på.

Argumenter for metodevalg.

Først havde jeg overvejelser om, hvordan jeg ville kunne bruge resultaterne. Skulle de fremkomme gennem spørgeskemaer uddelt til holdet, skulle det være interview af nogle kursister, eller ville jeg observere på holdet.

Spørgeskemaer tager tid at udforme, men i forhold til kursisterne, vil det være lettere for dem, at få et skema, som de i ro og mag kan afkrydse og evt. aflevere efter en eller to dage. Interview tager også tid, og jeg skal have aftaler med nogle kursister om at blive på skolen efter undervisningstid. Det kan blive problematisk at finde tid i kalenderen til det for både kursister og interviewer. At observere holdet giver ikke den samme information, så det syntes udelukket. Derfor blev valget en spørgeskemaundersøgelse.

Inden jeg gik i gang med at lave spørgeskemaer, var det nødvendigt at finde ud af, hvad jeg ønsker at bruge resultaterne til. Derfor skulle jeg allerførst finde ud af hvilke hovedpunkter, der skulle være for undersøgelsen. Skal begrebsrammen være kvantitativt (faktuelle ting), kvalitativt (selvopfattelse) eller handler det om analysebegreber eller måske en kombination af alle. Jeg endte med at tage hensyn til, hvor tæt ville jeg gå på kursisterne.

Da jeg samtidig gerne ville sætte fokus på det læringsmæssige grundlag for inddragelse af mere visualisering i undervisningen, måtte der altså også være en rød tråd til, om kursisterne er i besiddelse af den spatiale intelligens eller de måske mere er sproglige eller logisk/matematiske intelligente (De mange intelligensers pædagogik af Howard Gardner). Vi er alle født med disse intelligenser, men spørgsmålet kunne være, om de gennem livet havde udviklet dem.

Det er selvfølgelig også vigtigt at få at vide, hvilke undervisningsformer de foretrækker. Dette vil selvfølgelig nok være præget af de former, som de tidligere har oplevet, men vi får se. Ligeledes ville det også være ønskeligt at vide, om de havde tilmeldt sig kurset, fordi de gerne ville lære om IT-teknologien eller om de var tvunget til at følge dette kursus.

Jeg fandt frem til opsætning af følgende hovedpunkter:

1. Er kursisterne motiverede for undervisning?
2. Har de i forvejen nogle erfaringer i brug af IKT-teknologi ?
3. Har de overhovedet lyst til at lære at bruge en computer med de forskellige programmer, som vi kan tilbyde dem kursus i eller er de slet ikke er interesserede og i stedet mest føler, at de er "anbragt" på et kursusforløb?
4. Har de nogle barrierer med hensyn til at modtage undervisning f.eks. ordblindhed?
5. Hvilke forventninger har de til de indlærte færdigheder efter kursusforløbet?
6. Kan man regne med, at alle kursister vil være modtagelig for en undervisningsform, hvor man går bort fra lærerstyret undervisning (af Bjarne Herskin kaldet pinnocchio-modellen) eller vil kursisterne lære mere ved inddragelse af visualisering i undervisningen?

Hvordan laver man et spørgeskema?

Nu havde jeg fundet ud af hvilke hovedpunkter, der skulle indgå i undersøgelsen, så nu var det bare at gå i gang. Men ak, det var ikke så ligetil. Hvordan får man formuleret spørgsmålene, så de ikke kan misforstås. Det må heller ikke være ledende spørgsmål. Man må ikke spørge om noget, som man ikke skal bruge efterfølgende. Hvordan? Hvordan? Hvordan? Ja, det rejste næsten en hel storm af nye spørgsmål.

Jeg har tidligere haft flere freelance undervisningsjob, så jeg er indehaver af flere evalueringsskemaer fra forskellige firmaer, ligesom jeg har de skemaer, vi bruger i f.m. kurser på Aarhus tekniske Skole. Desværre var de var ikke anvendelige til at arbejde videre med, da spørgsmålene jo naturligt nok var rettet på evalueringsfasen.

Men heldigvis har jeg adgang til Internettet. Der må være noget, som jeg kan genbruge eller finde noget litteratur om emnet. Heldigvis har Undervisningsministeriet en hjemmeside, og der fandt jeg noget, som kunne bruges (Evaluering og læreprocesser, FoU-publikation Nr. 20 - 1997. Udgivet af Undervisningsministeriet, erhvervsskoleafdelingen 1997).

Efter gennemlæsning af denne publikation, fik jeg lavet nogle nye hovedpunkter samt underpunkter for spørgeskemaet:

1. Din tidligere skolegang/uddannelse med følgende underpunkter
1. faglig uddannelse eller edb kurser
2. problemer med at læse f.eks. ordblindhed
3. læse og forstå engelsk til brug for undervisning i Internettet
2. Brug af computer
1. har de adgang til en computer og de programmer, så de kan øve sig efter undervisningstid
2. har de tidligere arbejdet med en computer evt. på en arbejdsplads
3. har de brugt en computermus tidligere (de fleste computerprogrammer kræver mus)
3. Undervisningen
1. hvordan lærer de bedst (hvor forskellige undervisningsformer skal kunne vælges)
2. om de vil/har mulighed for at læse i undervisningsmaterialet efter undervisningstid
4. Tilmelding til kursus samt forventninger hertil
1. om de selv har tilmeldt sig kurset eller er blevet "sendt" af f.eks. Arbejdsformidlingen
2. hvilke forventninger de har til kurset
3. om de forventer at bruge det lærte til et job, privat eller som led i en videreuddannelse
5. Spørgsmål om de 7 intelligenser (Spørgeskema udleveret på DEL kursus den 25.8.1999)
1. der skal medtages nogle spørgsmål til uddybning af de besvarelser, der måtte være lavet under punkt 3 a, der relaterer til:
1. sproglig intelligens
2. logisk - matematisk intelligens
3. spatial intelligens.

Det var vigtigt for mig, at alle spørgeskemaer kunne besvares anonymt. Men for at få de spørgsmål, der omhandler intelligenser sammen med de spørgsmål, der svarer til deres besvarelse af de forskellige undervisningsformer, måtte hvert skema have et nummer. De blev nummereret 1 – 14, da der er 14 kursister på holdet.

Jeg havde i forvejen aftalt med kursisterne, at de var villige til at deltage i undersøgelsen, som de syntes lød spændende.

Bearbejdning af resultaterne.

Spørgeskemaerne blev udfyldt den 14.-16. februar 2000 af seniorholdet, som var begyndelsen af kursisternes femte undervisningsuge i et 10 ugers kursusforløb.

Det skal medgives, at nogle spørgsmål var stillet, så det krævede af kursisterne, at de først læste alle svarmuligheder igennem, inden de tog stilling. Det havde jeg desværre glemt at fortælle dem. Det er måske af samme årsag, at nogle kursister direkte har modsagt sig selv. Men der var også flere steder, hvor der slet ikke var svaret på enkelte spørgsmål. Men det skyldes måske også, at jeg havde stillet for svære spørgsmål. Det kan man så lære af til en anden gang.
 

Din tidligere skolegang/uddannelse	Ja	Nej
Har du inden kursusstart en faglig uddannelse?	9	5
Har du nogle problemer med at læse f.eks. på grund af ordblindhed?	0	14
Kan du læse og forstå engelsk?	10	4
Har du tidligere deltaget i kurser, hvor du lærte om computere og programmer?	10	4

Vedr. afsnittet Din tidligere skolegang/uddannelse.
Det overraskede mig, at så få har en faglig uddannelse. Det er til gengæld dejligt at se, at så mange kan læse og forstå engelsk, hvilket gør det meget lettere, når de senere i kursusforløbet skal introduceres til Internettet, hvor det er en klar fordel med engelskkundskaber.
 

Brug af computer	Ja	Nej
Har du tidligere arbejdet ved en computer hjemme eller på en arbejdsplads?	10	4
Har du prøvet at arbejde med en computermus tidligere?	11	3
Har du prøvet at arbejde med et styresystem tidligere f.eks. DOS eller Windows?	9	4
Har du prøvet at arbejde med andre brugerprogrammer f.eks. tekstbehandlingsprogram, regnearksprogram eller tegneprogram tidligere?	11	3
Har du prøvet at spille computerspil f.eks. 7-kabale tidligere?	9	5
Har du adgang til en computer udenfor skolens åbningstid?	9	5
På kurset skal du bruge styresystemet Windows 95. Har du mulighed for at øve opgaverne udenfor skolens åbningstid?	9	5
På kurset skal du bruge programmerne fra MS Office 97. Har du mulighed for at øve opgaverne udenfor skolens åbningstid?	8	6

Vedr. afsnittet Brug af computer.
Da jeg har undervist kursisterne i 3 uger af de indtil nu 5 ugers kursusforløb, var besvarelserne kun en bekræftelse af, hvad jeg i forvejen havde på fornemmelsen. Man får jo hurtigt en fornemmelse af hos hvilke kursister, man hele tiden skal være "hotline". Omvendt bliver man også af de kursister, som har en computer hjemme, ofte spurgt om mere specifikke spørgsmål til opsætning af computer og lignende.
 
 

Undervisningen	Ja	Nej
Har du mulighed for at læse i undervisningsmaterialet, når du kommer hjem?	14	0
Læser du i undervisningsmaterialet, når du kommer hjem?	11	2
Lærer du mest ved, at du laver de samme opgaver som læreren samtidig viser på en storskærm, så du kan følge med i, at dit skærmbillede er identisk med lærerens?	5	9
Lærer du mest ved, at du efterfølgende laver de samme opgaver som læreren tidligere har vist på en storskærm?	11	3
Lærer du mest ved at lave opgaverne i dit eget tempo, hvor du selv læser i undervisningsmaterialet, hvad opgaven går ud på og efterfølgende laver opgaverne?	5	9
Lærer du mest ved, at læreren først forklarer, hvad opgaven går ud på og efterfølgende viser, hvordan opgaven laves, inden du laver den?	11	2
Lærer du mest ved, at du prøver dig frem, og evt. bruger læreren som hjælp, når alt mislykkedes?	8	4
Ville du hellere have deltaget i et kursus via fjernundervisning?	0	14

Vedr. afsnittet Undervisningen.
Det bekræftede mig, at så mange kursister svarede ja til punkt 14 for det er et rigtigt hårdt arbejdende hold kursister. De vil bare lære det. De er bestemt meget motiverede.

Spørgsmål 15 var nærmest en bekræftelse af, at den lærerstyrede undervisningsmetode (af Bjarne Herskin kaldet pinnocchio-modellen) ikke fungerer. Med andre ord, man lærer ikke af metoden. Derfor er besvarelserne på punkt 16 og 18 en bekræftelse på denne besvarelse, og det giver måske grobund for at indføre mere visualisering i undervisningen.

Spørgsmål 19 blev besvaret ja af de kursister, som også svarede ja til punkt 10 under brug af computere. Det er nok et udtryk for, at hvis man har en computer hjemme, ja så er man vant til, at man selv må løse de problemer, som opstår undervejs.

Og at alle kursister svarede nej til punkt 20, kan være et problem for flere undervisningsinstitutioner, hvor man mange steder overgår til fjernundervisning. Men det kan også skyldes, at vi tidligere på kursusforløbet har drøftet dette fænomen indgående, nemlig selvstudie uden mulighed for lærerhjælp ved deres computer, samt det manglende sociale fællesskab, der skabes blandt et hold kursister.
 

Tilmelding til kursus samt forventninger hertil	Ja	Nej
Har du tilmeldt dig dette kursus gennem din arbejdsgiver, fagforbund eller AF?	14	0
Har du tilmeldt dig personligt dette kursus?	11	1
Forventer du at kunne bruge det lærte efter at kurset er slut privat eller på en arbejdsplads?	13	1
Vil du bruge undervisningsmaterialet efter at kurset er slut?	14	0
Kunne du tænke dig at deltage i et kursus via fjernundervisning for at lære andre computerprogrammer at kende i fremtiden?	4	10
Forventer du ved at have gennemgået dette kursusforløb, at du lettere kan få arbejde?	6	6
Tilmeldte du dig dette kursusforløb, fordi du syntes, det lød spændende?	13	1
Tilmeldte du dig dette kursusforløb, fordi du mener, det er nødvendigt for dit fremtidige job?	11	3
Er du blevet opfordret af andre til at deltage i dette kursusforløb?	2	12
Går du på dette kursusforløb som et led i en videreuddannelse?	3	10
Går du på dette kursusforløb som et led i en hjemme pc-ordning?	3	11

Vedr. afsnittet Tilmelding til kursus samt forventninger hertil.
Det overraskede mig, der er tre personer, som deltager i kurset som led i en hjemme pc-ordning, men måske har de misforstået spørgsmålet. Når man tænker på den store arbejdsiver kursisterne lægger for dagen, er det overraskende så få, der svarer ja til spørgsmål 26.

Ligeledes er det dejligt at se så mange, der svarer ja til spørgsmål 27, men det bekræfter igen det indtryk, som jeg har af kursisterne.
 

Evnen til at bruge ord	Ja	Nej
Bøger er meget vigtige for mig	12	2
Jeg hører ord inde i hovedet, før jeg læser, taler eller skriver dem ned	7	5
Jeg får mere information ud af at lytte til radio eller et indtalt bånd, end af tv eller film	4	8
Jeg elsker spil som Scrabble, Anagram eller Password	2	9
Jeg elsker at underholde mig selv eller andre med ord, man brækker tungen på, vrøvlerim eller ordspil	3	10
Nogen gange må andre bede mig forklare betydningen af de ord, jeg bruger det jeg skriver og siger	3	11
Dansk, samfundsfag og historie var lettere for mig i skolen end matematik og fysik	6	7
Når jeg kører ud af motorvejen, lægger jeg mere mærke til de ord, der er skrevet på skilte, end til landskabet	2	10
Mine samtaler omfatter hyppige referencer til ting, jeg har læst eller hørt	6	5
Jeg har for nylig skrevet noget, jeg var særlig stolt af eller høstet anerkendelse for	3	11

 Vedr. afsnittet Evnen til at bruge ord.
Det overraskede mig, at der blandt kursisterne er så få med sproglig intelligens, hvilket disse besvarelser er et tydeligt eksempel på. Jeg prøvede at sammentælle antal ja og fik 48. På tilsvarende måde sammentalte jeg antal nej og fik 78.
 

Evnen til at bruge tal	Ja	Nej
Jeg har let ved at behandle tal i hovedet	7	7
Matematik og/eller fysik var nogle af mine yndlingsfag i skolen	5	9
Jeg elsker at spille spil eller løse hovedbrud, der kræver logisk tænkning	10	3
Jeg elsker at opstille små "hvad – hvis" eksperimenter f.eks. "Hvad hvis jeg fordobler mængden af vand, som jeg giver min rosenbusk hver uge?"	1	12
Min hjerne leder efter mønstre, regelmæssigheder eller logiske forklaringer i alting	9	4
Jeg er interesseret i nye videnskabelige fremskridt	8	6
Jeg er overbevist om, at alt har en traditionel forklaring	8	6
Jeg tænker ofte i klare, abstrakte, ord- og billedløse begreber	4	9
Jeg kan lide at finde logiske fejl ved ting, folk siger og gør derhjemme og på arbejdet	7	7
Jeg føler mig bedre tilpas, når noget er blevet målt, kategoriseret, analyseret eller optalt på en eller anden måde	4	10

Vedr. afsnittet Evnen til at bruge tal.
Det overraskede mig, at der blandt kursisterne er så mange med logisk - matematisk intelligens, hvilket disse besvarelser er et tydeligt eksempel på. Det glæder mig, når jeg senere i kursusforløbet skal undervise i brug af Excel, der er et regnearksprogram. Jeg prøvede at sammentælle antal ja og fik 63. På tilsvarende måde sammentalte jeg antal nej og fik 73.
 

Evnen til at opfatte visuelt	Ja	Nej
Jeg ser ofte klare, visuelle billeder, når jeg lukker øjnene	10	4
Jeg er følsom over for farver og påvirkes let deraf	8	6
Jeg bruger tit et kamera eller en video til at optage det, jeg ser omkring mig	6	8
Jeg nyder at lave puslespil, labyrinter eller andre visuelle puslerier	8	6
Jeg har livagtige drømme om natten	7	7
Generelt er det let for mig at finde rundt i et fremmed område	5	9
Jeg elsker at tegne eller skrible	5	8
I skolen var geometri lettere for mig end algebra (bogstavregning)	5	8
Jeg kan nemt forestille mig, hvordan noget ville tage sig ud, hvis man så det ovenfra i fugleperspektiv	8	6
Jeg foretrækker læsemateriale, der er rigt illustreret	9	5

Vedr. afsnittet Evnen til at opfatte visuelt.
Jeg prøvede at sammentælle antal ja og fik 71. På tilsvarende måde sammentalte jeg antal nej og fik 67. Det glæder mig, at der her er en overvægt blandt kursisterne med spatial intelligens, hvilket besvarelserne til punkterne 16 og 18 under undervisning også viste.

Konklusion til punkterne 32 – 61.
Når man "dykker" længere ned i spørgeskemaerne viser det sig, at de kursister, som har en sproglig intelligens, også er dem, som har besvaret ja til spørgsmål 17. På tilsvarende måde, er det de kursister, som har besvaret ja til spørgsmål 15, 16 og 18 der har en spatial intelligens. Generelt har spørgsmålene til disse spørgsmål været for svære, hvilket kan ses af, af flere kursister har undladt at svare eller har direkte lavet et spørgsmålstegn ved besvarelsen.

Kan jeg bruge resultaterne af min spørgeskemaundersøgelse i min undervisning fremover?

Hvis jeg en anden gang skal lave en spørgeskemaundersøgelse, skal jeg undlade spørgsmålene 32 – 61, da de kun skaber forvirring. Spørgsmålene 1 – 4 samt 21 – 31 har jeg aldrig stillet mine kursister tidligere. Spørgsmålene 5 – 12 indgår altid den første dag på et nyt kursusforløb, da det er den måde, jeg plejer at danne mig et indtryk af, hvor stor spredningen blandt kursisterne er.

Til gengæld har denne undersøgelse været lærerig. Jeg tror, at dette seniorhold er et hold gennemsnitskursister fra min dagligdag, da jeg som omtalt i indledningen underviser voksne personer og ofte seniorer. Spørgeskema resultaterne viser, at kursisterne lærer mest ved model 16 og 18.

Det glæder mig meget, at kursisterne også mener, at de lærer mest, ved brug af Bjarne Herskin´s metoder (IT-undervisningen med brugeren i centrum af Bjarne Herskin side 112):

1. Indledning med problem og gerne et eksempel fra dagligdagen på en arbejdsplads
2. Principforklaring via visualisering og evt. eksempel
3. Demonstration af opgaven uden detaljer
4. Kursister laver opgaven
5. Opsamling med spørgsmål og evt. detaljer og fif

Jeg har i hvert tilfælde tænkt mig, at jeg vil drage den konklusion af undersøgelsen, at visualisering i edb-undervisningen vil være et gode for kursisterne, da det tilsyneladende er det læringsmæssige grundlag, hvor de får størst udbytte af undervisningen. Men der må også tages individuelle hensyn til kursisterne, hvilket man kan gøre via undervisningsdifferentiering

Fem forskellige metoder at lave undervisningsdifferentiering på.

Man kan lave differentiering efter fem forskellige metoder (Profession: Lærer 1 - side 151 - 156), som jeg her vil gennemgå hovedprincipperne i:

1. Satelitmodellen eller kerne-omfang-dybde modellen, hvor alle kursister gennemgår kernestoffet, hvorefter der kan vælges mellem
1. Ekstraopgaver med samme sværhedsgrad som kernestoffet
2. Ekstraopgaver med stigende sværhedsgrad
2. Dybdemodellen eller trappemodellen, hvor kursister starter med 1. opgave, og når den er lavet går de videre til de næste opgaver, som alle har stigende sværhedsgrad. Denne undervisningsform giver mulighed for
1. tempodifferentiering, hvorved den enkelte kursist kan bruge den tid, som vedkommende har behov for, til hver enkelt opgave.
2. gruppearbejde
3. tutorassistance dvs. brug af hjælpelærer (kendes f.eks. fra styresystemet Windows, hvor der medfølger er et lille selvstudie program Wintutor)
4. varierende undervisningsmaterialer
1. forskellige lærebøger
2. forskellige arbejdsbøger med opgaver
3. varierende audiovisuelle undervisningsmidler
5. formativ evaluering, hvor man går i en dialog med den enkelte kursist om vedkommendes standpunkt, og sammen ser på, hvilke fremskridt, kursisten har gjort. Det vil sikkert virke inspirerende på kursisten, at mærke den opmærksomhed, som man giver vedkommende, ligesom man heller ikke må undlade at rose for de fremskridt, der er lavet
3. Bredde-dybde-modellen tager sit udgangspunkt i en diagnostisk prøve, hvor man får fundet ud af, på hvilket niveau kursisterne befinder sig. Derefter går man videre til en individuel rådgivning af kursisten ud fra, om kursisten skal fortsætte med
1. en indlæringsopgave, der er en slags grundopgave
2. en breddeopgave, hvis kursisten har behov for repetition
3. en dybdeopgave, hvis kursisten ikke har behov for de ovenstående
4. En model for fælles emne bearbejdet i to grupper, hvor man deler holdet op i to grupper, som laver samme opgaver, men i forskellige lokaler. Denne model er god, hvis
1. man har flere lokaler til rådighed, og hvis holdet har nogle stærke (læs dominerende) og svage (læs tavse) kursister. Man kan så skiftevis i lokalerne lave lærerundervisning og selvlæsning eller gruppearbejde
2. kun enkelte kursister har behov for en differentieret stof af omfangs-, bredde- eller dybdekarakter
5. Konferencetimemodellen, hvor holdet deles op i grupper og laver fællesøvelser. Læreren holder konference med grupperne på skift for at kontrollere og vejlede.

Spørgeskemaerne viste, at kursisterne er motiverede for visualisering i undervisningen. Men jeg har også allerede fra første dag observeret, at nogle kursister kan en hel del i forvejen på en computer, mens andre er helt nybegyndere. Derfor skal der helt tydeligt laves undervisningsdifferentiering på dette kursusforløb, da der er så stor spredning blandt kursisterne.

Af de 14 kursister på holdet er der 7 kursister, som vil til pc-kørekort test. Det er også de kursister, som i forvejen kan bruge en computer, og som jeg selv har opfattet som dygtige ved kursusstart. De øvrige kursister vil bare gerne lære så meget som muligt. De har også erkendt, at de har sværere ved at lære "stoffet", hvorfor de gerne vil bruge mere tid på hver enkelt opgave, for, som de siger, "så hænger det nok også bedre ved". Man skulle næsten tro, at de kendte til begrebet AFEL (Ansvar For Egen Læring), for de føler helt tydeligt, at det er deres eget ansvar, om de lærer noget.

Det blev derfor også hurtigt klart for holdet, at der skal laves undervisning i forskellige tempi, for i begyndelsen forsøgte de "svage" kursister at følge med. Men det gav en frygtelig frustration for dem. Omvendt ville de hurtige kursister ikke vente på, at de sidste blev færdige med opgaverne, før de kunne få gennemgået nye. Men hvilken form for undervisningsdifferentiering skal så bruges?

Der er ikke rigtig nogle af modellerne, som jeg synes passer til den form for undervisning, der skal laves på dette kursusforløb. Alle de opgaver, som de skal lave, og det gælder indenfor alle de syv moduler til pc-kørekort, kræver, at de med baggrund af de ting, som de lærer i opgave 1, skal kunne huske disse, da færdighederne skal bruges igen ved senere opgaver. Der er derfor heller ikke mulighed for at springe nogle opgaver over, så de evt. bare får lavet hver anden opgave.

Mit valg faldt derfor på dybdemodellen (model 2), da kursusmaterialet er givet på forhånd af Aarhus tekniske Skole, hvor jeg så vil bruge en kombination af tempodifferentiering (model 2a) samt varierende undervisningsmaterialer (model 2d, ii).

Dybdemodellen i praksis med visualisering

I henhold til kursusprogrammet hedder dette lange kursusforløb All-round pc-bruger (Seniorforløb). Det betyder i praksis, at kursisterne skal lære mere end kravet er til pc-kørekort. Det er de dygtige kursister interesserede i, mens de mindre dygtige har mere end nok med at lave de opgaver, som er i det udleverede materiale.

Jeg vil nu tage udgangspunkt i to lektioner i modul 3 – tekstbehandling i programmet Word, hvor kursisterne er nået til brevfletning.

For at kunne lave et brev i brevfletning skal man gennemgå tre dele:

1. Lave et standardbrev med følgende valgmuligheder
1. et brev, som man har skrevet i forvejen (kaldet hoveddokument)
2. et brev, som man laver samtidig med opgaven
2. Lave en datafil med navne og adresser på de personer, som skal modtage brevet. Datafilen kan laves med følgende valgmuligheder
1. datafilen laves samtidig med opgaven
2. datafilen er lavet i forvejen og gemt som et Word dokument
3. datafilen hentes fra et andet program f.eks. regnearksprogrammet Excel, databaseprogrammet Access eller man kan bruge sit adressekartotek
3. Flette data med dokumentet

I grundopgaven skal alle kursister lave brevfletning med en eksisterende datakilde lavet i samme tekstbehandlingsprogram, mens ekstraopgaverne tager udgangspunkt i, at de dels selv laver en datakilde, samt henter en datakilde lavet i andre programmer.

Grundopgave i brevfletning (brug af eksisterende datakilde fra Word).

Problem.

Man starter med at fortælle om det problem der opstår, hvis man skal sende enslydende breve til eksempelvis 100 firmaer. Det kunne være en information om, at firmaet har fået nyt telefonnummer. Samtidig kunne man få en drøftelse med kursisterne om, hvor lang tid et sådan projekt ville kunne tage, hvis man skulle bruge en skrivemaskine eller et almindeligt tekstbehandlingsdokument uden brevfletning.

Princip

Disse tegninger laves på tavlen til visualisering af problemet.
 
  Procedure

På tavlen tegnes derefter nedenstående fire tegninger, som viser, hvad der kræves af delelementer, for at brevfletning kan laves med programmet. Det kunne f.eks. se således ud med beskrivelse af fremgangsmåde, som er skrevet med fed skrift nedenunder.
 
 

Standardbrev laves	Datakilde hentes eller laves	Fletfelter placeres	Flet til printer

Demonstration
Man starter storskærmen og viser brevfletning, hvor man tydeligt forklarer, at man nu er nået til det eller det punkt, som vist på tavlen. Samtidig forklares, at man under punktet "datakilde hentes eller laves" har flere muligheder. Disse er ting er ekstraopgaver.

Hands On - Opgave på pc
Kursister får udleveret opgaven samt en huskeseddel (se bilag 1a), som indeholder de samme punkter, som er vist på tavlen. Men huskesedlen indeholder desuden de tastetryk, som skal bruges til opgaven. Datakilden hentes på lærerpc via Windows Stifinder, hvilket de har lært på modul 2 – styresystem.

Kursisterne laver opgaven og tvinges derigennem til at læse de dialogbokse, som kommer frem på skærmen efterhånden, som opgaven laves, da der ikke er vist skærmbilleder og kun en kort forklaring til, hvordan man kommer videre fra det ene punkt til det næste. Mange tastetryk er udeladt, da de vil fremgå af dialogboksene. Derved bliver de på længere sigt mere selvhjulpne.

Dybdemodellen med tempodifferentiering og varierende undervisningsmaterialer.

Der skal være plads og tid til, at alle får lært brevfletning, da det indgår i pensum til tekstbehandling. For de kursister, som tidligere har prøvet at lave brevfletning, vil grundopgaven hurtigt kunne laves. Men de mangler så udfordringer, mens de venter på de kursister, som ikke er så hurtige. Derfor vil det være naturligt, at der udleveres ekstraopgaver, efterhånden som de bliver færdige med grundopgaven. Her er givet eksempler på to ekstraopgaver, hvoraf ekstraopgave 2 dog går ud over pensum, men er testkrav til stort pc-kørekort.

Ekstraopgave 1 i brevfletning (oprettelse af datakilde).

Her får kursisterne individuel forklaring på opgaven, hvordan man opretter en ny datakilde (se bilag 1b). Dette vises på lærerpc uden brug af storskærm. Men ellers er fremgangsmåden den samme, som ved grundopgaven. Såfremt de får problemer undervejs, opfordres kursisterne til at bruge hjælpefunktionen, så de øver sig i den.

Ekstraopgave 2 i brevfletning (datakilde fra Access/Excel).

Her får kursisterne individuel forklaring på opgaven (se bilag 1c). Der indgår noget nyt, nemlig hvordan man henter en datakilde, som er lavet i databaseprogrammet Access eller regnearksprogrammet Excel. Dette vises på lærerpc uden brug af storskærm. Men ellers er fremgangsmåden den samme, som ved grundopgaven.

Såfremt de får problemer undervejs, opfordres kursisterne igen til at bruge hjælpefunktionen, så de får øvet sig i den. Datakilden hentes på lærerpc

Opsamling af brevfletnings opgaver.

Det er vigtigt, at der efter tre så forskellige opgaver, bliver lavet en ordentligt opsamling. Og der vil givetvis blive brug for supplerende forklaringer.

Jeg plejer her at vise ekstraopgave 2 (brevfletning med oprettelse af en datakilde) på storskærm, da kursisterne ofte spørger om, hvad man gør, hvis datakilden ikke er lavet på forhånd. Der vil så måske være nogle, som vil forsøge med denne på et senere tidspunkt, som en ekstraopgave.

Men ellers er opsamlingen primært en måde, at få kursisterne til at fremkomme med de problemer eller kommentarer, som de undervejs er stødt på. Jeg mener, at det er vigtigt med opsamling, da det ofte kan lette kursisternes frustrationer over så indviklet en opgave. Det er vigtigt, at kursisterne forstår principperne i brevfletning, for at de kan udføre brevfletning på et senere tidspunkt i deres job.

Problemer med dybdemodellen.

Som underviser i edb har vi ikke nogen mulighed for at teste kursisternes viden inden kursusstart. Men vi kan løbende undersøge, om kursisterne forstår det stof, som de laver opgaver i. Og det er her, at opsamling af hver opgave er vigtig, ligesom det er vigtigt, at man gennem kursusforløbet løbende laver evaluering med kursisterne om undervisningsformerne, så de kan justeres. Jeg plejer altid at starte dag to på et undervisningsforløb med en evaluering, så jeg lynhurtigt samme dag kan lave en anden form for undervisning, hvis det er kursisternes ønske.

Men generelt giver dybdemodellen ikke mulighed for at sikre sig, at alle kursister lærer en given mængde stof (her tænkes på det stof, som kræves for at bestå en pc-kørekort test). Men det tror jeg heller ikke, at nogle af de andre undervisningsdifferentierings metoder gør eller den traditionelle lærerstyrede undervisning gør. For der vil altid være nogle kursister, som ikke vil komme frem med spørgsmål, hvis de skal fortælle det i større forsamlinger (læs over 2 personer). Det får vi først at vide, når de har været til pc-kørekort test.

Heldigvis er mine kursister voksne personer. De føler selv, at de har et medansvar for, at de lærer noget. Meget ofte, hvilket også fremgår af spørgeskemaernes punkt 14, læser de i undervisningsmaterialet, når de kommer hjem. Og de kursister, som har en computer hjemme, øver sig i de opgaver, som de har lavet på kurset samme dag.

Konklusion.

Spørgeskemaernes besvarelser viser, at langt de fleste af kursisterne gerne vil have visualisering af de opgaver, som de efterfølgende skal lave. De mener, at de får mest ud af undervisningen, når de først får gennemgået opgaverne. Det var kun nogle få, som hellere ville prøve at lave opgaverne selv efter det udleverede materiale. Og det skal de selvfølgelig også have mulighed for.

Samtidig skal der også tages individuelle hensyn til kursisterne, da ikke alle er lige hurtige til at lave opgaverne. Det betyder, at der skal laves undervisningsdifferentiering. Ellers vil der altid være nogle, som sidder og "keder sig", mens de venter på de sidste. Men det vil nok være en fordel at have en del forskellige ekstraopgaver til alle moduler, så man hele tiden kan give de hurtige kursister disse.

Konklusionen må derfor blive, at man fint kan bruge Hands On metoden fra Bjarne Herskin til undervisning indenfor IT-undervisningen. Når man har lavet en indledning og givet en god principforklaring om et givet emne, skulle der gerne være mulighed for, at kursisterne kan lave opgaver selvstændigt gennem resten af lektionen. Derved vil der altid være mulighed for en høj grad af undervisningsdifferentiering.

Men det vigtigste er nok at huske på, at al undervisning kræver omtanke. Man skal derfor altid have gjort sig nogle overvejelser omkring undervisningens mål, indhold samt hvilke metoder, der skal anvendes. Men ligeså vigtigt er det at tænke på kursisternes forudsætninger, og det kan al sammen ske gennem en nøje planlægningen af undervisningen.

Men uanset hvor megen umage, man har gjort for at lave et godt undervisningsforløb, er det i sidste ende kursisterne, som gennem besvarelser i evalueringsskemaerne fortæller, om de har haft et godt kursusforløb. Her mener Bjarne Herskin så, at disse skemaer ikke skal udfyldes før der er gået ca. 4 uger efter kursusafslutning, da kursisterne reelt ikke har en mulighed for at vurdere, om de på længere sigt er blevet mere selvhjulpne.
 

Liste over anvendt litteratur og referencer:

De mange intelligensers pædagogik af Howard Gardner

Spørgeskema udleveret på DEL kursus den 25.8.1999

Evaluering og læreprocesser, FoU-publikation Nr. 20 – 1997. Udgivet af Undervisningsministeriet, Erhvervsskoleafdelingen 1997

IT-undervisningen – med brugeren i centrum af Bjarne Herskin. Udgivet af Teknisk Forlag 1999

Profession: Lærer 1 – Metodik, Kapitel 10
 

Bilagsliste

Bilag 1 a
 

Huskeseddel til grundopgave i brevfletning
Fase	Kommentar	Tast
Standardbrev laves	Et standardbrev skrives på normal vis	Funktioner è brevfletning è vælg standardbrev
Datakilde	Datakilden indeholder navne og adresser på dem, som skal modtage brevet	Datakilde è hent data è Åbn datakilde. Udpeg datakilde og vælg Åbn
Fletfelter placeres	Stil dig de steder i standardbrevet, hvor der skal indsættes de oplysninger, som findes i datakilden	Fra værktøjslinien vælges ikon indsæt fletfelt og ønskede fletfelt indsættes
Flet til printer	Udskriv de flettede breve	Fra værktøjslinien vælges ikon flet til printer

Bilag 1 b
 

Huskeseddel til ekstraopgave 1 i brevfletning (oprettelse af datakilde)
Fase	Kommentar	Tast
Standardbrev laves	Et standardbrev skrives på normal vis	Funktioner è brevfletning è vælg standardbrev
Datakilde laves	Datakilden laves på baggrund af de relevante oplysninger, der skal medtages i brevet	Datakilde è hent data è opret datakilde og fjern overflødige felter og indskriv relevante navne m.m.
Fletfelter placeres	Stil dig de steder i standardbrevet, hvor der skal indsættes de oplysninger, som findes i datakilden	Fra værktøjslinien vælges ikon indsæt fletfelt
Flet til printer	Udskriv de flettede breve	Fra værktøjslinien vælges ikon flet til printer

Bilag 1 c
 

Huskeseddel til ekstraopgave 2 i brevfletning (datakilde fra Access/Excel)
Fase	Kommentar	Tast
Standardbrev laves	Et standardbrev skrives på normal vis	Funktioner è brevfletning è vælg standardbrev
Datakilde	Datakilden indeholder navne og adresser på dem, som skal modtage brevet	Datakilde è hent data è Åbn datakilde. Husk at skifte filtype. Udpeg datakilde og vælg Åbn og følg vejledningerne.
Fletfelter placeres	Stil dig de steder i standardbrevet, hvor der skal indsættes de oplysninger, som findes i datakilden	Fra værktøjslinien vælges ikon indsæt fletfelt
Flet til printer	Udskriv de flettede breve	Fra værktøjslinien vælges ikon flet til printer