1. semester opgave

Visualisering i IT-undervisningen

Indholdsfortegnelse: 

Indledning

Hvorfor er det en god ide at visualisere?

Brugervenlig edb-undervisning

Eksempel nr. 1 – brevfletning i tekstbehandling uden visualisering.

Eksempel nr. 2 – brevfletning i tekstbehandling med visualisering.

Hvordan kan man så bruge det i IT-undervisningen?

Hvilke positive og negative sider er der ved anvendelsen af visualisering?

Hvordan kan jeg bruge det i min undervisning?

Argumenter for, hvorfor jeg vil bruge det i undervisningen.

Litteraturliste

• Bilag 1 – Opgave

 
• Bilag 2 - Huskeseddel

 
• Bilag 3 - Lektionsplan

 
• Bilag 4 – Pointe og værktøjsanalyse

 
• Bilag 5 - Spørgeskema

Indledning

Ordet visualisere betyder at gøre noget synligt, og det er netop, hvad det handler om. Og lige præcis i forbindelse med IT-undervisning, som for mange kursister kan være noget mærkeligt usynligt noget, kan det være et brugbart redskab. Mange kursister kommer på kursus, og skal nu til at bruge en computer og programmer, hvilket de måske aldrig har gjort før. De stiller derfor nogle naturlige spørgsmål:

Hvordan kan det virke, når man ikke kan se programmets hjerne?

Hvorfor kan man ikke bare lave tingene i den rækkefølge, som man ville gøre, når man bruger papir og blyant eller måske en skrivemaskine og regnemaskine?

Det er så op til os som undervisere at bibringe kursisterne en forståelse for, at programmet virker på den og den måde, og at det er os, der skal indrette os efter programmets krav til fremgangsmåde. Det kan man så gøre på flere måder:

1. Man kan give kursisterne undervisningsmateriale, som de kan bruge til selvstudie, hvor underviseren bliver til en ekstra hjælp, der kan rekvireres, når der opstår behov derfor. Selvstudiemateriale vil ofte være udformet på en af følgende måder:
 
1. Materialet kan være opbygget så, der er en opgavebog og en minimanual, som forklarer alle tastetrykkene.
2. Materialet kan være opbygget med opgaver, hvor forklaringen og tastetryk er en del af opgaverne.
2. Man kan med udgangspunkt i, hvordan programmet virker vise alle tastetrykkene på en storskærm. Her vil man ofte have en tendens til samtidig at vise alle de smarte finesser, som programmet kan.
3. Man kan bruge visualisering i undervisningen.

Hvorfor er det en god ide at visualisere?

Det er en god ide at visualisere, fordi man har nemmere ved at forstå og frem for alt huske, fordi visualisering gerne skulle rumme en helhed af billeder og tekst. For at anskueliggøre det, skal vi først se på hjernens indretning i hhv. en venstre og højre hjernehalvdel, og hvordan den arbejder.
 

Venstre hjernehalvdel  auditiv kommunikation  (tal, bogstaver, tale)  Tale fungerer som en lang strøm af lyd, som både fysisk og hjernemæssigt fungerer som en kæde

Højre halvdel  visuel kommunikation  (billeder, lyd)  Helheden (billeder og lyd) kan være til stede fysisk som hjernemæssigt på en gang

Auditiv betyder hørelsesmæssig; hvad der vedrører oplevelsen af lydpåvirkninger, modsat visuel der vedrørende synet og hvad der beror på synsindtryk. Visuel er også en betegnelse for en person, der danner sine forestillinger væsentligst på grundlag af synsindtryk.

Når man taler eller læser, vil alle de enkelte ord først kunne opfattes som en helhed, når allersidste ord er sagt eller læst. Det betyder, at hjernen først vil kunne tage stilling til informationen, når sætningen er tilendebragt. Modsat visuel kommunikation, hvor billederne kommer før talen.

Venstre halvdel vil dog altid overstyre højre, hvilket bl.a. giver sig udtryk i, at hvis man ser en dansk tv-udsendelse, som er tekstet for hørehæmmede, vil man ofte have en tendens til at læse underteksterne, selvom man udmærket kan høre talen. Dette skal man så med visualisering forsøge at lave om på, så det er billederne, der kommer i første række, og teksten eller talen i næste.

Men for at kunne visualisere, skal man have nogle visuelle undervisningsmidler. Så får man mulighed for at spille på kursisternes sanseindtryk gennem øjne og ører, og dermed effektivisere undervisningen. Disse hjælpemidler er i forhold til edb-undervisningen typisk tavle, overheadprojektor, flipover og storskærm.

Brugervenlig edb-undervisning

Dette er titlen på en bog og Cd-rom udgivet med Bjarne Herskin, som forfatter. Bjarne Herskin har en baggrund som underviser på mange edb-kurser. Han kritiserer de traditionelle undervisningsmetoder, som han mener er for dårlig. Kursisterne får ikke nok ud af undervisningen, da hele undervisningen er lagt op til, at man prøver nogle forskellige teknikker en gang, men ikke får forståelse for problemer og principperne. Bjarne Herskin mener, at kursisterne hjerne er slået fra, da de ikke skal bruge dem i kursusforløbene. Han kalder undervisningen for pinocchio-metoden: "Hvor underviseren bliver til en dukkefører, der styrer kursisterne fingre via kommandoer, som går direkte fra ører til fingre". Med andre ord undervisningen foregår på den måde, at underviseren viser en kommando, kursisterne laver det forklarede tastetryk, underviseren viser en ny kommandoer, kursisterne laver det forklarede tastetryk.

Det giver følgende problemer for kursisterne.

1. Hukommelsessvigt, da de ikke kan huske de forskellige tastetryk.
2. Kursisterne får indlæringsproblemer, da de slet ikke bruger hovedet ved denne undervisningsform.
3. Der produceres uselvstændige brugere, for de tør kun lave de ting, som underviseren viser.
4. Undervisningen bliver delt op i mindre sekvenser, så kursisterne ikke kan se sammenhænge og slet ikke får overblik over de stillede opgaver.
5. Kursisterne tvinges til at øve sig om og om igen, så de til sidst kan lave opgaverne, selv om de ikke forstår det.
6. For mange kursister på et hold, som han forslår afhjulpet med mindre hold. Det kan desværre ikke lade sig gøre på ret mange undervisningsinstitutioner. Her er holdstørrelse identisk med betaling via offentlige kasser, og dermed fyldte hold (14-20 kursister).

Under problem skal man anskueliggøre det problem, som den pågældende opgave rejser, så kursisterne ved, hvilket formål opgaven gerne skulle løse. Problemet må gerne være et eksempel fra "det virkelige liv".

Dernæst går man over til principper, hvor man forklarer, hvorfor de skal lære funktionen, gerne ved hjælp af overheads eller tavle, hvilke ting, der skal laves, for at udføre opgaven. Princippet må ikke indeholde for mange detaljer.
 

Under proceduren skal der gerne dannes et sammenhæng mellem problem og procedure, så der skabes klarhed over de delelementer der kræves for opgaveløsningen, og de tilsvarende dele skal være indeholdt i huskesedlen, som senere skal bruges, når kursisterne laver opgaven. Proceduren kan afsluttes med, at man viser opgaven på storskærm. Problem, princip og procedure kaldet oplæg, må tilsammen helst ikke tage længere tid end 15 minutter.  Nu skal kursisterne lave opgaven, som uddeles sammen med huskesedlen. Opgaven beskriver indholdet af den færdige opgave, men der er ikke beskrevet nogen om fremgangsmåde, da det skal være indeholdt i huskesedlen. Det er dog ikke en huskeseddel som man kender det fra minimanualer, da den kun indeholder grundprincipperne, som blev forklaret under proceduren, men den viser nogle få tastetryk, så kursisterne kan komme i gang med opgaven. Kursisterne skal derimod trænes i at læse de dialogbokse, som vil fremkomme i løbet af opgaveløsningen, og handle ud fra disse.

Når kursisterne har lavet opgaven, skal der laves en opsamling på de principielle spørgsmål. Ligeledes kan man benytte lejligheden til at uddybe de detaljer, som man måske ikke havde med i oplægget, men man skal passe på ikke at overdrive her. Det vil også være en god ide, at prøve at drage en sammenligning til kursisternes egen hverdag, som måske hidtil har været regne- og skrivemaskine.

To andre ting, som Bjarne Herskin også lægger op til, er mere brug af en pointe og værktøjsanalyse samt lektionsplanlægning, hvorigennem man tvinges til at få klarhed over, hvordan visualiseringen skal indgå i undervisningen.

En pointe og værktøjsanalyse bruges til at skabe overblik over, hvilket resultat undervisningen skal føre til, og er en slags beskrivelse af fremgangsmåden af hele forløbet, samt hvilket værktøj (tavle, overhead m.m.), som skal benyttes. Den er opdelt i følgende hovedafsnit problem, princip og procedure. Det er her, man skaber klarhed over, hvordan oplægget skal være, samt hvilke hjælpemidler, der skal bruges. Dette værktøj tvinger os som undervisere til at opdele vores viden i de mindre dele, der tilsammen skabes en helhed og dermed forståelse for kursisterne, så de får en "aha" oplevelse. De elementer, der er nedskrevet på denne pointe og værktøjsanalyse, kan så overføres til en lektionsplan, hvor de indgår, som delelementer.

Men en så stor ændring af undervisningsformen, som bogen generel lægger op til, vil det betyde, at der mange steder skal udvikles helt nyt undervisningsmateriale eller man køber det færdigt udviklede. Men man kan da i sin daglige undervisning skele til principperne, og inddrage visualiseringen hen ad vejen.

Bjarne Herskin mener også, at det er helt forkert med evaluering efter hvert kursusafslutning. Han mener, at det først bør ske 2 – 3 uger efter kursusafslutning, da kursisterne så reelt vil kunne tage stilling til, om de har lært noget.

Eksempel nr. 1 – brevfletning i tekstbehandling uden visualisering.

Hvis man ikke bruger visualisering vil undervisningen foregå på denne måde:

1. Man starter med at fortælle om det problem der opstår, hvis man skal sende enslydende breve til eksempelvis 100 firmaer. Det kunne være en information om, at firmaet har fået nyt telefonnummer. Samtidig kunne man få en drøftelse med kursisterne om, hvor lang tid et sådan projekt ville kunne tage, hvis man skulle bruge en skrivemaskine.
2. Man starter storskærmen og viser brevfletning fra A-Å og fortæller alle tastetrykkene, måske også alle de ting, som ikke præcis skal bruges i den pågældende opgave.
3. Kursisterne laver opgaven på baggrund af en bog, hvor tastetrykkene er indeholdt i selve opgaven eller evt. en separat opgavebog og minimanual. Kursisterne løber vild i forklaringen og kalder på hjælp hele tiden, da der på storskærmen er vist og forklaret mere, end den pågældende opgave indeholder.
4. Opgaven er lavet, men kursisterne har ikke forstået, hvordan og hvorfor den skulle laves på denne måde. De har med andre ord løst opgaven uden at forstå, hvordan. De vil sikkert heller ikke kunne lave opgaven igen uden brug af undervisningsmateriale eller megen øvelse.

Eksempel nr. 2 – brevfletning i tekstbehandling med visualisering.

Hvis man bruger visualisering kunne undervisningen foregå på denne måde:

Problem.

Man starter med at fortælle om det problem der opstår, hvis man skal sende enslydende breve til eksempelvis 100 firmaer. Det kunne være en information om, at firmaet har få

et nyt telefonnummer. Samtidig kunne man få en drøftelse med kursisterne om, hvor lang tid et sådan projekt ville kunne tage, hvis man skulle bruge en skrivemaskine.

Princip

Disse tegninger laves på tavlen til visualisering af problemet.

Procedure

På tavlen tegnes derefter nedenstående fire tegninger, som viser, hvad der kræves af delelementer, for at brevfletning kan laves med programmet. Det kunne f.eks. se således ud med beskrivelse af fremgangsmåde, som er skrevet med fed skrift nedenunder.
 

Standardbrev laves	Datakilde laves	Fletfelter placeres	Flet til printer

Demonstration
Man starter storskærmen og viser brevfletning, hvor man tydeligt forklarer, at man nu er nået til det eller det punkt, som vist på tavlen.

Hands On - Opgave på pc

Kursister får udleveret opgaven samt en huskeseddel (vist nedenfor), som indeholder de samme punkter, som er vist på tavlen. Men huskesedlen indeholder desuden de tastetryk, som skal bruges til opgaven.
 

Huskeseddel til brevfletning i tekstbehandlingsprogrammet Word
Fase	Kommentar	Tast
Standardbrev laves	Et standardbrev skrives på normal vis	Funktioner è brevfletning è vælg standardbrev (nyt hoveddokument)
Datakilde laves	Datakilden laves på baggrund af de relevante oplysninger, der skal medtages i brevet	Datakilde è hent data è opret datakilde og fjern overflødige felter og indskriv relevante navne m.m.
Fletfelter placeres	Stil dig de steder i standardbrevet, hvor der skal indsættes de oplysninger, som findes i datakilden	Fra værktøjslinien vælges ikon indsæt fletfelt
Flet til printer	Udskriv de flettede breve	Fra værktøjslinien vælges ikon flet til printer

Kursisterne laver opgaven og tvinges derigennem til at læse de dialogbokse, som kommer frem på skærmen efterhånden, som opgaven laves, da der ikke er vist skærmbilleder og kun en kort forklaring til, hvordan man kommer videre fra det ene punkt til det næste. Mange tastetryk er udeladt, da de vil fremgå af dialogboksene. Derved bliver de på længere sigt mere selvhjulpne.

Opsamling

Underviseren får tid til at koncentrere sig om supplerende forklaringer, når kursisterne har lavet opgaven.
 

Hvordan kan man så bruge det i IT-undervisningen?

Ved at bruge visualisering i undervisningen får kursisterne en forståelse for, hvordan programmet arbejder med eksempelvis brevfletning. De ved også, fordi de har set det på tavle og prøvet det, hvilke delelementer der skal til, for at kunne lave en brevfletning.

På længere sigt vil kursisterne kunne lave en brevfletning, måske helt uden brug af undervisningsmateriale, fordi de samtidig har lært, at de skal læse de dialogbokse, som bliver vist på skærmen under hele forløbet og så handle udfra disse. Kursister bliver med andre ord mere selvhjulpne, end med brug af traditionelt undervisningsmateriale, hvor forklaringer på tastetrykkene ofte helt kan overskygge budskabet med opgaven.

Min erfaring fra mange edb-kurser, hvor man ikke har brugt visualisering i tilstrækkelig grad, er, at kursisterne godt nok får lavet opgaverne, men at de ikke forstår princippet. Helt galt bliver det da, hvis kursisterne vil forsøge at lave opgaven samtidig med, at opgaven bliver vist på storskærm. Kursisterne har måske den erfaring fra tidligere kurser, at det var bedst at lave opgaven samtidig med gennemgang på storskærm, idet opgaven da i det mindste blev lavet rigtigt.

De kursister, som jeg normalt underviser i tekstbehandling, skal på 3–5 dage lære alle de grundlæggende principper i et tekstbehandlingsprogram inkl. brevfletning. Og den sidste dag skal de til en test (Pc-kørekort), hvor de skal kunne huske alle disse ting. Testen varer kun 45 minutter, så der ikke tid til at skulle bruge hjælpefunktioner, alle de grundlæggende principper skal bare ligge på rygraden, da de ellers ikke klarer testen.

Men hvis man i stedet har undervist med brug af visualisering, vil kursisterne kunne huske, hvordan de lavede opgaverne, da alle tegningerne fra tavlen gerne skulle have visualiseret de talte og skrevne ord til synsbilleder.

Hvilke positive og negative sider er der ved anvendelsen af visualisering?

De positive sider ved visualisering mener jeg helt klar fremgår af de eksempler, som er gennemgået ovenfor; altså at kursisterne bliver mere selvhjulpne, fordi de nu forstår, hvordan programmet arbejder, samt hvilke delelementer, der skal til, for at lave brevfletning.

Deres frygt for edb-programmer vil også forsvinde, når de oplever, at de selv kan lave opgaver uden at skulle sidde med en bog med alle tastetrykkene ved deres side. De tør kaste sig ud i flere opgaver uden frygt, hvilket mange nye brugere ved edb ellers ikke tør, da de hele tiden er bange for at lave noget forkert.

Men der er selvfølgelig også negative sider ved visualisering, men det er ikke i relation til kursisterne, men udelukkende i forhold til undervisere. Det kræver en masse forarbejde med at lave de tegninger til tavlen, der skal visualisere opgaverne, hvis man ikke er så heldig i forvejen at have undervisningsmateriale, som er lavet med det sigte, at visualisere. Derfor vil det være svært med det undervisningsmateriale, som min arbejdsplads bruger p.t., at lave visualisering på alle kurser fra den ene dag til den anden, men man kan jo starte på et delkursus ad gangen, og så efterhånden få det udbygget til alle. Den tid, som skal investeres i at omlægge sin undervisningsform og dermed lave nyt materiale, vil så til gengæld være nemmere at tilpasse, hver gang der kommer programopdateringer, da tastetryk praktisk taget ikke er indeholdt i huskesedlerne.

Men der er en ting, som man også må henregne til de negative sider ved visualisering i undervisningen, nemlig, at kursisterne slet ikke er vant til at blive undervist på den måde.

De fleste kursister er vant til fra deres skoletid, at undervisningen foregik på den traditionelle måde, hvor underviseren fortæller en kommando, kursister foretager de tilsvarende tastetryk, hvilket gentager sig lektion efter lektion, som vist på tegningen til venstre.

Kursister får godt nok lavet de stillede opgaver, men princip og procedure er totalt druknet i alle de enkelte tastekombinationer, og kursisterne vil under ingen omstændigheder bagefter kunne redegøre for forløbet og slet ikke være i stand til at lave opgaven bagefter.

Det betyder, at kurserne bygger på, at kursisterne skal huske de tastetryk, som de har foretaget, og at de efterfølgende selv må få øvelsen i at bruge programmet.

Men der er jo helt forkert. Formålet med et kursus må da være, at kursisterne bliver selvhjulpne, så de får skabt overblik over, hvordan programmet arbejder gennem forståelse for de principper, der skal arbejdes efter. F.eks. at man for at ændre en skriftstørrelse og skrifttype på en allerede indskrevet tekst, først skal starte med at markere den tekst, som man vil lave anderledes. Hvis du ikke har denne forståelse, ja så virker programmet jo slet ikke, som det måske gjorde, da man var på kursus. Hvorfor gør det så ikke det? Jo man har været vant til, måske sammen med underviseren, først at lave den lille detalje at markere.

Men den største opgave ligger nok i at overbevise kursisterne, at de på længere sigt vil få meget mere ud af et kursus, hvor man bruger visualisering i undervisningen frem for den traditionelle undervisningsform. Det rejser så naturligt det spørgsmål, skal man fortælle kursisterne, at man vil undervise på en anden måde, end de måske har været vant til, eller skal man gøre det. Jeg ved det ikke, men jeg fortalte kursisterne det, da jeg afprøvede visualisering første gang på et helt kursus.
 

Hvordan kan jeg bruge det i min undervisning?

Jeg har ikke været bevidst om det værktøj i undervisningen, som visualisering i grunden er. Jeg har i forskellige sammenhænge brugt det, men ikke konsekvens. Jeg har den holdning, at hvis kursisterne efter en vis periode, skal kunne bestå en test til Pc-kørekort, så skal de også have prøvet alle tingene. Jeg har tit spekuleret over, hvordan jeg med ord kunne forklare dem, hvordan programmet virker, og at de så efterfølgende kunne huske det. Men jeg kan se, at hvis man vender hele undervisningen på hovedet, og så inddrager visualiseringen, vil kursisterne få meget mere ud af kurserne, end de måske hidtil har fået.

Når man underviser på holdstørrelser á 14–20 kursister, ja så har man travlt med at komme rundt for at hjælpe, hvis kursisterne har mistet overblikket for opgaven. Desværre kan vi ikke på korte kurser (3-5 dage) nå at hjælpe alle, når pensum er så stort som det er. Det kan desværre ofte betyde, at man i stedet for at forklare hver kursist, hvad de har gjort forkert, ja så fortæller man blot, hvilke tastetryk, der kan afhjælpe den givne situation. Og det bibringer jo ikke just kursisten forståelse for problemet.

Hvis man derimod i forvejen har lavet undervisningsmateriale eller forberedt nogle gode visualiseringer og eksempler, ja så vil kursisterne få en forståelse for programmet og det handlingsmønster, som skal til, for at lave de forskellige opgaver. På denne måde, vil kursisterne på længere sigt blive meget mere selvhjulpne, og de vil få et større overblik over de grundlæggende funktioner, og måske på længere sigt få lyst til at kaste sig ud i større opgaver, som de måske ikke har lært på kursus.

Det kræver af os som underviser, at vi investerer den tid, der er nødvendigt for at lave alle de visualiseringer, der skal bruges til tavlen. Det betyder også, at man skal til at se på programmet på en anden måde, end man måske hidtil har gjort. Vi er rutinerede brugere, og for os er der ikke noget af det, som er svært. Vi tænker måske heller ikke så meget over, hvorfor man skal gøre tingene på den eller den måde, men det skal man bare for at programmet fungerer.

Vi er sikkert også selv blevet undervist på en måde uden visualisering, og det kan derfor også være en omvæltning, da vi ikke har nogle forbilleder, som vi kan spejle os i. Det er sikkert sådan, at man underviser på samme måde, som man selv har lært at beherske de pågældende programmer, for det lykkedes jo trods alt at lære programmet. Man tænker måske ikke over, at da man var færdig med kurset, satte man sig ned for at lave opgaverne igen, da man ikke havde forstået princippet, som lå bag. Og endelig har vi måske som undervisere via selvstudie lavet mange af tingene inden vi måske kom på kursus.
 

Argumenter for, hvorfor jeg vil bruge det i undervisningen.

Jeg synes, at bogen Brugervenlig edb-undervisning har givet mig et nyt værktøj, som jeg vil bruge det i min undervisning fremover – helt klar.

Jeg fik mulighed for at undervise på et kursus over 3 dage på 21 lektioner i grafik/præsentation, hvor vi bruger programmet PowerPoint, vers. 97 fra Microsoft. Kursisterne skulle til Pc-kørekort test den sidste dag, Jeg havde lavet nye opgaver (bilag 1) med tilhørende huskesedler (bilag 2), lektionsplanlægning (bilag 3) samt pointe og værktøjsanalyse (bilag 4) på en del af forløbet. Af tidsnød inden kursusstart gjorde, at der ikke var lavet lektionsplanlægning til hele forløbet.

Det skal bemærkes, at inden kursusstart havde jeg forklaret kursisterne, at de skulle være prøveklude for et eksperiment, der sikkert ville være en helt ny undervisningsform for dem. Det syntes kursisterne lød spændende. Fremgangsmåden ved hver opgaven var præcis, som beskrevet i Bjarne Herskin´s bog:

1. Fremlæggelse af problem
2. Forklaring af principper (tegnet på tavle)
3. Sammenhæng mellem problem og principper under procedure, samt vise opgaveløsningen for kursister på storskærm
4. Kursister laver opgaven efter udleveret opgave samt huskeseddel
5. Opsamling

Jeg bad kursisterne ved kursusafslutning udfylde et spørgeskema, som vedlægges som bilag 5, hvor kursisternes bemærkninger er medtaget. Jeg synes bestemt også, at man ud fra besvarelserne kan se, at de opfattede undervisningsformen som værende anderledes og bedre. Så det styrker mig i troen på, at Bjarne Herskin´s metoder er særdeles brugbare.

Men lektionsplanlægningen holdt ikke den tid, som var afsat, men jeg havde vist også været lidt for optimistisk, da jeg lavede dem. Punktet Opgave på pc tog længere tid, da flere kursister ikke var trænede i at indskrive en tekst. Når de skal lede efter hvert bogstav, så kan tiden ikke holde. Og det kan man jo komme ud for på ethvert kursus. Men de forstod mit oplæg, og var hurtigt klar til indskrivning af opgaven.

Afslutningsvis vil jeg mene, at spørgsmålene, som indledte denne opgave, kan besvares ud fra, at hvis man bare visualiserer den daglige undervisning, så forstår kursisterne selv de mest indviklede opgaver eller de spørgsmål, som alle nye brugere af edb stiller.

Litteraturliste

Lademanns Multimedielexikon 1999 - visualisere

Undervisning i edb med visualisering af Gitte Theill, Kursuscenteret Aabenraa Købmandsskole (http://www.uvm.dk/pub/1998/omtanke/8.htm)

Brugervenlig edb-undervisning af Bjarne Herskin, Teknisk forlag A/S 1994

Brugervenlig edb-undervisning af Bjarne Herskin, CD-rom fra DTI, ver. 1.00

Bilag 1 – Opgave
 

Opgave 01:  Program: PowerPoint	Udarbejdet af: Susanne Sørensen	Dato: 20-10-99		Side: 1
Lav en præsentation på 5 sider, hvor du beskriver fordele ved køb af en ny bil, med brug af Guiden Autoindhold.  Dias 1  Vil du købe min bil?  Det er en WV type XL fra 1960  Dias 2 Hvorfor skal vi købe præcis denne bil?  Den kan køre hurtigt - over 100 km i timen  Den er økonomisk  Der kan være 4 passagerer i bilen  Dias 3 Findes den i mange farver?  Den findes i rød, men kan males i følgende farver efter behov:  u grøn  u gul  u blå Dias 4 Hvad koster den ?  Den koster kun 10.000 kr.  Dias 5 Hvor kan den købes?  Skriv dit eget navn, adresse og tlf.  Se præsentationen i   diasshow dispositionsvisning Gem opgaven som Bilsalg1 og luk opgaven.  Vejledende eksempel på løsning af opgaven

Bilag 2 - Huskeseddel
 

Huskeseddel 01	Funktion: Opgave i brug af Guiden Autoindhold og indskrive tekst i disposition
Program: PowerPoint	Udarbejdet af: Susanne Sørensen		Dato: 20-10-99	Side 1
FASE	KOMMENTAR	TAST

 

Diasshow	Viser det færdige diasshow. Starter ved det markerede dias      Hvordan ser jeg det næste dias	Vælg vis è Diasshow eller klik på ikon nederst til venstre på skærmbilledet.  Klik med musen eller tryk på mellemrumstangent
Dispositionsvisning	Bruges til hurtigt at danne sig et overblik over alle oprettede dias samt til at flytte rundt på rækkefølgen af diasene	Vælg vis è Disposition eller klik på ikon nederst til venstre på skærmbilledet
Gemme en præsentation første gang	Det er vigtigt at gemme et bestemt sted, da det giver mulighed for at genfinde det senere	Vælg filer è gem som. Udpeg din egen mappe. Giv præsentationen et navn og klik på Gem
Indskriv tekst i dispositionsvisning	Giver mulighed for at markere en tekst og beholde formateringen ved at overskrive teksten	Marker den ønskede tekst og erstat med ny
Lukke præsentationen	Når man er færdig med at arbejde med en præsentation, skal den lukkes	Vælg Filer è Luk
Oprette en præsentation med Guiden Autoindhold (indholdsskabelon)	Den hjælper dig med at vælge fra indbyggede indholdsskabeloner og giver ideer, starttekst, formatering og struktur til din præsentation	Start programmet Power Point è vælg Guiden Autoindhold è følg vejledningerne
Opstart program	Hvordan kommer jeg ind i programmet	Vælg Startknappen è Programmer è PowerPoint

Bilag 3- Lektionsplan
 

Lektionsplan 01		Emne: Introduktion til programmet PowerPoint samt Guiden autoindhold
Side: 1	Dato: 21-10-99	Navn: Susanne Sørensen	Version: 21-10-99
Min.	Fase	Pointer + Indhold		Værktøjer
0	Formål	Introduktion til programmet Power Point.  Lave en præsentation v.h.a. Guiden Autoindhold (opgave 01)  Se præsentationen i diasshow og dispositionsvisning
3	Materialer	PowerPoint  Storskærm  Opgave 01  Huskeseddel 01
15	Indledning	Introduktion til programmet PowerPoint		Storskærm  PP
5	Pointe og værktøjsanalyse	Procedure - pointer gennemgås (se denne)		Tavle
10	Vis	Opgaven laves. Husk at vise, hvordan man indskriver tekst i en punktopstilling i dispositionsvisning, da det kan snyde kursister   Afslut med at vise i diasshow og dispositionsvisning.		Storskærm
5	Opgave og huskeseddel	Opgaver uddeles og huskeseddel introduceres		Opgave 01  Huskeseddel 01
25	Opgave på pc	Kursister laver opgaven
3	Opsamling	Hvad var let og hvad var svært?  Hvordan bruger I programmet i firmaet?

Bilag 4 – Pointe og værktøjsanalyse
 

Lektion 01: Guiden Autoindhold og indskrive tekst i disposition
Problem – pointer	Værktøjer
Vi skal lave en præsentation – men
Hvordan skal den se ud?
Har vi specielle ønsker om udseende?
Hvad skal der stå på de enkelte dias?
Hvordan skal teksten være opstillet?
Har vi et logo, som skal med på et dias eller flere?
Princip-pointer
Hvis man ikke har nogen ide til ovenstående, kan man bruge Guiden Autoindhold
Fordelene ved at bruge en guide er:  Baggrundsfarver er valgt  Formatering af tekster er lavet  Der er afsat plads til billeder  Tidsbesparende
Hovedprincippet er, at man starter Guiden og dermed hjælpes igennem
Det bliver Jeres opgave at udfylde med relavante tekster og billeder
Procedure-pointer
Opstart programmet	Tavle
Oprette en præsentation med Guiden Autoindhold	Tavle
Indskriv tekst i dispositionsvisning	Tavle
Se præsentatationen i diasshow	Tavle
Se præsentatationen i dispositions-visning	Tavle
Gemme en præsentation	Tavle
Lukke en præsentation	Tavle

Bilag 5 - Spørgeskema
 

Resultatet af 16 spørgeskemaer afleveret den 26. oktober 1999
Spørgsmål	Ja	Ved ikke	Nej
Har denne undervisningsform været meget anderledes end det, du tidligere har prøvet?	9	4	2
Er undervisningsmaterialet umiddelbart til at gå i gang med?	15	0	1
Har denne undervisningsform givet dig et større udbytte?	7	5	4
Har denne form givet dig et større indblik og forståelse for løsningen af de enkelte opgaver?	9	4	3
Har den måde opgaver og huskesedler er opbygget på gjort det nemmere at løse opgaverne?	12	1	3
Giver denne form for undervisning dig en større forståelse for programmets muligheder?	9	5	2
Husker du lettere de enkelte løsningsmodeller, kommandoer, genvejstaster m.m. med denne her form for undervisning.	4	7	5
Har den nye form givet dig en større forståelse af dine egne muligheder og sikkerhed i at anvende programmet?	7	7	2
Har måden her styrket din selvtillid og været med til at fjerne angst eller usikkerhed over for den måde edb lærestof er opbygget på?	4	6	6
Føler du et større udbytte af den tidligere måde at modtage undervisning på?	5	9	2

Har du forslag til evt. ændringer i undervisningsformen, eller til det udleverede materiale, er din mening meget velkommen.

1. Det skriftlige materiale er fint og overskueligt.
2. Jeg synes materialet er OK og undervisningen er også OK.
3. Der skal ikke være så meget teori, det er lettere at lege med det.
4. Større vægt på funktioner, knapper og værktøjer, som giver et overblik. Ud fra dette skal opgaver så løses med efterfølgende udlevering og evt. gennemgang af løsningsforslag. Ikke gennemgå opgaven først – giver falsk tryghed.
5. Jeg har lært meget. Det har været et godt og informativt kursus.
6. Jeg har sat pris på, at undervisningen har været mere rolig – ikke så hæsblæsende og forjaget.
7. Jeg har ikke brugt huskesedlerne. Der har været for meget teori.
8. Det har helt sikkert været en god undervisning, men der har været for meget snak.