Dyr i haven - pindsvin - ræv - mus - hare m.m. på Strynøvænget i Tilst |
|||||||
|
|||||||
Pindsvin | |||||||
Pindsvinehus september 2008 I efteråret 2008 har vi fået et pindsvinehus. Huset er placeret, så det står, hvor vi har udsigt til det fra vores udestue. Det betyder, at vi hver aften kan holde øje med pindsvinet, når det ellers kommer. Huset er købt i Silvan men kan også købes fleres steder via Internettet. Vi har isoleret det med tørt græs og hø, så det kan sove lunt i vinterens kulde. Lige i øjeblikket får det hver aften en håndfuld tør kattefoder, og det får pindsvinet til at kigge forbi og afprøve den lune seng. Den sover også ofte et par timer i løbet af aftenen i huset, ja sågar på vores dørmåtte på terrassen. Når pindsvinet går ind gennem det mindre hus forrest, trækkes det mindre hus med ind i det større. Og når det kommer ud igen, trækkes det mindre ud igen. Dermed kan man se om pindsvinet er i det større hus. Men vi kan fra udestuen se lige ind i det større og derved er det lidt sjovt at følge det ligge dyr. |
|||||||
Pindsvin redningsaktion den 11.09.2004 |
|||||||
Denne dag kom vores nabo ind, da de ved, at vi holder meget af pindsvin. De har et fodboldmål med net stående i haven. Desværre var et pindsvin sikkert i løbet af natten kommet for tæt på det og var blevet viklet helt ind i det. Nu sad det uhjælpelig fast, så det havde net omkring hovedet og det ene forben. De var ved at klippe nettet fri af fodboldmålet, men kunne eller turde ikke tage fast i pindsvinet. Og så var gode råd dyre. For hvem kan holde ud at se dyr lide. Vi fik klippet pindsvinet fri på følgende måde: Min mand iførte sig sine arbejdshandsker og holdt forsigtigt pindsvinet; mens jeg klippede det fri af målnettet. Det var mærkeligt, at det end ikke rullede sig sammen - for det var selvfølgelig bange. Så bar vi pindsvinet ind i vores have i en balje, satte en skål med mad og væske ned til det. Og det kan nok være, at pindsvinet var både sulten og tørstig. Vi ved jo ikke, hvor længe, det havde siddet fast i nettet. Men da naboen har hund, ville den helt givet have opdaget det, så det er nok kun fra om natten, og vi blev kaldt der ind ved middagstid. Vi tog et par billeder af pindsvinet, da det var færdig med at spise og inden det fik lov at komme ud i friheden igen. |
|||||||
Når man som os bor op til et stort fællesareal, ikke selv har hund eller kat, ja så giver det rig mulighed for, at områdets vildt kan komme til os i haven.Vi har da også den store fornøjelse at kunne prale af at have både pindsvin, hare samt masser af fugle i løbet af året i haven. Men dyrene bliver også fodret hele året eller rettere, når de ikke ligefrem ligger i hi, som pindsvinene. Vi plejer at se dem fra april til november måned, hvis det ikke er blevet for hård frost forinden. |
|||||||
|
|||||||
De fodres af Willy, som giver dem tør kattemad, samt en
skål med rent vand. Vores billeder viser, at pindsvinene spiser franskbrød
opblødt i vand, men det er vi holdt op med igen, da vi læste, at det ikke var
godt for dem. Nu får de som skrevet tør kattemad - købt i Aldi. Vi skal selvfølgelig også fortælle, at vi for et par år siden om efteråret fik øje på et pindsvin med dårligt bagben. Det kunne vi ikke bære at se på. Vi puttede det i en papkasse, så vi vidste, hvor det var henne, mens vi ventede på Falcks dyre ambulance. Mens vi snakkede med rederen, fik vi pindsvinet til at gå rundt på terrassen. Han synes dog, at det var synd, hvis han skulle have det med, da de så efterfølgende skulle lukke det ud i ukendte omgivelser. Så han forslog, at vi lod den gå i vores have, hvor den jo åbenbart var "huskendt". Vi ved ikke, hvad der senere skete med pindsvinet. |
|||||||
Vi ved ikke helt præcis, hvor mange pindsvin der kommer for
at spise, men det højeste antal vi har haft på en gang er
fem, og vi havde endda fire omkring skålen en sommer, da vi grillede
på terrassen med vor ene datter, svigersøn samt to børnebørn.
Vi vil ikke forsøge at gøre dem tamme, og de accepterer, at vi sidder på terrassen med kaffekopper og avis. Vil du vide mere om pindsvin, og være med til at redde pindsvin, så har Pindsvinevenner i Danmark en flot og informativ hjemmeside, som du skulle se. |
|||||||
|
|||||||
Mus (halsbåndmusen) |
|||||||
Vi har desværre i år (sommeren 2005) fået
besøg af flere halsbåndsmus. De ser søde ud, men ...... da vi kom ved
fra naboer hvilken skade den kan forvolde, så skal de bare udrydes.
Vores nabo måtte have lagt hele indkørslen om, da halsbåndsmus havde
undergravet den. Halsbåndmusen er mørkebrun på oversiden, mens undersiden er kridhvid, bortset fra et brunt bånd (halsbånd) lige foran forbenene. Den er noget større end husmusen, for hoved og krop måler tilsammen 10-12 cm, og halen er noget længere end resten af dyret. Halsbåndmusen er forholdsvis sjælden i Vestjylland og på en række større og mindre øer. Den er først og fremmest knyttet til skove, men er også almindelig i parker og haver med spredte træer og buske. Bor man i nærheden af skov, er der altså større sandsynlighed for, at man får besøg af halsbåndmus, end hvis huset ligger nær åben mark. De fleste halsbåndmus bliver hele året ude i det fri, men de, der invaderer husene, gør det normalt senere end husmusene, nemlig først hen imod slutningen af november. De kan til gengæld blive ved at vise sig vinteren igennem, og det sker åbenbart i takt med at de opbruger deres fødeforråd på deres naturlige opholdssted. Inden døre kan halsbåndmusen godt lave en rede til at hvile sig i, men den yngler først, når den igen søger ud i det fri. Selvom en husmus kun æder ca. 3 g fast føde om dagen og en halsbåndmus cirka det dobbelte, så kan skaden alligevel være betydelig, fordi der ødelægges langt mere, end der ædes. I sommerhuse kan det gå hårdt ud over sengetøj, gardiner, møbler, træværk osv., som gnaves i stykker og blandt andet benyttes som redemateriale, og gnav på elektriske installationer kan medføre kortslutning og brand. Forurening af fødevarer med ekskrementer og urin kan desuden indebære en vis smittefare. Her er et par billeder af halsbåndsmusen, mens den æder fra henholdsvis foderhus til fuglene samt foderskål på vor terrasse. |
|||||||
Jeg skylder at fortælle, at vi fangede dem i en musefælle, og at der var 9 mus i alt |
|||||||
Ræv i haven |
|||||||
Den 17. maj 2006 fik vi endelig set den
ræv eller en af de ræve, som vi gennem flere år kun har set, når det er
mørkt eller set spor efter. Når vi f.eks. har vandet i haven eller det
har regnet, har vi mange gange set rævespor. Vi træffer også ofte på
dens efterladenskaber rundt på græsplænen. Om vinteren har vi
ligeledes set rævespor i form af fodaftryk eller den har slæbt sin hale
i sneen. Men denne dag sad den pludselig på flisegangen og gik rundt i haven og vi observerede den i mindst et kvarter. Det var sjovt at iagttage hvordan skaderne hele tiden fløj hen til ræven for at jage den væk, men Mikkel ræv havde ikke til sinds at flytte sig så meget som en meter. Jeg fik taget nogle billeder af ræven. |
|||||||
Men i sommeren 2011 var den nærmest flyttet ind hos
os igen. Vi så den spankulere rundt ude på græsplænen samt på vores
terrasse. Den fjernede naboens sko, hvis de stod ude om natten. Ja vi
var alle grundigt trætte af den, da dens efterladenskaber lå overalt. Det værste var dog, at den forsøgte at tage pindsvinets mad fra pindsvinehuset. Vi har set den en gang stå med hovedet helt INDE i huset. Og da den så ville trække sig ud af huset - ja så hang det fat som en krave på halsen af den. Heldigvis kom den selv fri - for vi var ikke meget for at skulle til at lave redningsaktion overfor den. Men heldigvis forsvandt den efter nogen tid. |
|||||||
|
|||||||